7.1. Gældende ret
Hvis der indgives klage til politiet over en hund, som forstyrrer de omkringboende, er der mulighed for, at politiet kan meddele besidderen af hunden et pålæg om at holde hunden indelukket eller – hvis dette ikke hjælper, eller hvis hunden allerede holdes indelukket – at lade hunden fjerne, jf. § 4, 1. pkt.

Det bemærkes, at justitsministeren kan dispensere fra denne regel, for så vidt det drejer sig om hunde, der af erhvervsmæssige opdrættere holdes indelukket i hundegård eller på anden måde, i tilfælde, hvor der ved en hundegårds anlæggelse og indretning er taget ethvert rimeligt hensyn til bebyggelsesforholdene, jf. § 4, 2. pkt.

Pålæg om at holde hunden indelukket må forstås således, at hunden skal holdes inden døre og kun må opholde sig udendørs, hvis den enten er ledsaget af en person, eller den er under opsyn af en person, der befinder sig i dens umiddelbare nærhed, og som omgående lukker den ind, hvis den begynder at gø eller tude. Pålæg om fjernelse kan meddeles, når det er konstateret, at ulemperne ikke på anden måde kan afhjælpes.

Betingelserne for et sådant pålæg er efter praksis, at hunden forstyrrer de omkringboendes ro ved gentagen eller vedholdende gøen eller tuden.

Det er således ikke tilstrækkeligt, at enkelte naboer føler sig generet af en hunds tilstedeværelse eller enkeltstående gøen eller tuden. Kun grovere tilfælde af gentagen eller vedholdende gøen eller tuden kommer i betragtning, og det skal være så intenst eller stærkt, at de omkringboendes ro kan siges at være forstyrret. Ulemperne skal med andre ord være væsentlige.

Fra Justitsministeriets praksis kan nævnes følgende afgørelser:

Justitsministeriets sagsnr. 1999-5471-0001: En hundeejer klagede over et pålæg fra Politimesteren i Fredericia om at holde to hunde indelukket, eller, hvis denne foranstaltning ikke hjalp, at lade hundene fjerne, jf. hundelovens § 4. Politimesteren fandt, at de med gentagen hylen og tuden over længere tid havde været til gene for de omkringboende. Justitsministeriet ophævede Politimesteren i Fredericias pålæg, idet man lagde vægt på, at ulemperne fra hundene ikke vurderedes at være væsentlige, da kun 2 husstande fandt at hundene var til gene, mens 5 andre husstande ikke fandt, at dette var tilfældet.

Justitsministeriets sagsnr. 2000-5471-0014: En hundeejer klagede over et pålæg fra Politimesteren i Grenaa om at holde et antal hunde indelukket, eller, hvis denne foranstaltning ikke hjalp, at lade hundene fjerne jf. hundelovens § 4. Politimesteren fandt, at klagers hunde og afholdelsen af hundetræningskurser på ejendommen, havde forstyrret de omkringboende ved gentagen vedholdende gøen. Justitsministeriet ophævede Politimesteren i Grenaas pålæg, idet der blev lagt vægt på, at kun 1 husstand ud af 5 følte sig forstyrret, samt at politiet ikke havde konstateret hundegøen ved besøg på stedet af en times varighed.

Justitsministeriets sagsnr. 2000-5471-0017: En hundeejer klagede over et pålæg fra Politimesteren i Grenaa om at holde en hund indelukket, eller, hvis denne foranstaltning ikke hjalp, at lade hunden fjerne jf. hundelovens § 4. Politimesteren fandt, at hunden de seneste 2 år havde været gøende i nogle dage i op til 6 til 8 timer, ligesom den strejfede meget om i kvarteret. Justitsministeriet ophævede Politimesteren i Grenaas pålæg, idet man ikke fandt, at hunden i væsentlig grad havde forstyrret de omkringboende med gentagen eller vedholdende gøen eller tuden. Der er særligt lagt vægt på, at kun 1 nabo følte sig forstyrret af gøen.

Justitsministeriets sagsnr. 2000-5471-0004: En hundeejer klagede over et pålæg fra Politimesteren i Køge om at holde en hund indelukket, eller, hvis denne foranstaltning ikke hjalp, at lade hunden fjerne jf. hundelovens § 4. Politimesteren i Køge begrundede pålægget med, at hunden generede de omkringboende med gentagen eller vedholdende gøen. Justitsministeriet stadfæstede Politimesteren i Køges afgørelse, idet man lagde vægt på, at flere naboer havde oplyst, at hunden jævnligt gøede, samt at klageren selv havde oplyst, at hunden gøede hver gang, der gik nogen forbi hans ejendom.

Justitsministeriets sagsnr. 2001-5471-0021: En hundeejer klagede over et pålæg fra Politimesteren i Gråsten om at holde en hund indelukket, eller, hvis denne foranstaltning ikke hjalp, at lade hunden fjerne jf. hundelovens § 4. Politimesteren fandt, at hunden ved vedholdende gøen eller tuden forstyrrede de omkringboendes ro. Justitsministeriet stadfæstede politimesterens afgørelse, idet man lagde vægt på, at 8 ud af 9 omkringliggende ejendomme følte sig generet, og at politiet ved besøg på ejendommen konstaterede gøen.

Justitsministeriets sagsnr. 2005-5471-0018: En hundeejer klagede over Politimesteren i Ringkøbings pålæg om at holde en hund indelukket, eller, hvis denne foranstaltning ikke hjalp, at lade hunden fjerne jf. hundelovens § 4. Justitsministeriet stadfæstede afgørelsen, idet der blev lagt vægt på, at anmelderen gentagne gange havde klaget over hundens gøen til politimesteren, at politimesteren to gange havde oplyst ejeren om, at han skulle sørge for, at hunden ikke forstyrrede de omboende personer med dens gøen, og at politiet to gange ved deres egen observation konstaterede, at hunden gøede vedvarende.

Det bemærkes, at klagesagsbehandlingen for så vidt angår pålæg meddelt af politiet fra den 1. januar 2007 blev overflyttet fra Justitsministeriet til Rigspolitiet i forbindelse med politireformen, således at det nu fremgår af retsplejelovens § 109, stk. 1, at klager over afgørelser truffet af politidirektøren behandles af Rigspolitiet.

Fra Rigspolitiets praksis kan nævnes følgende afgørelser:

Rigspolitiets sagsnr. 2007-081-5:A klagede over Fyns Politis afgørelse om ikke at meddele B et pålæg i medfør af hundelovens § 4. Rigspolitiet stadfæstede Fyns Politis afgørelse, idet A’s anbringender om gentagen eller vedholdende forstyrrelse af dennes ro ikke var blevet bekræftet af udsagn fra andre omkringboende, som politiet havde afhørt, eller ved politiets egne observationer på stedet.

Rigspolitiets sagsnr. 2008-082-14:A klagede over et af Midt- og Vestjyllands Politi meddelt pålæg i medfør af hundelovens § 4. Rigspolitiet ophævede pålægget, idet det fremgik af sagen, at A’s tidligere nabo B, som havde indgivet klagen, havde erkendt at have kastet jordklumper efter hundene og rusket i hegnet mv. for at få hundene til at holde op med at gø. Rigspolitiet lagde særligt vægt på, at det ikke kunne udelukkes, at B’s adfærd havde fremprovokeret hundenes gøen, at flertallet af de andre omboende ikke følte sig generet af hundene, og at B var fraflyttet og dermed ikke længere ”omboende”.

Rigspolitiets sagsnr. 2007-081-36:A klagede over et af Køge Politi (nu Midt- og Vestsjællands Politi) meddelt pålæg i medfør af hundelovens § 4. Rigspolitiet stadfæstede Køge Politis afgørelse, idet det fremgik af sagen, at Køge Politi havde foretaget 14 observationer i løbet af ca. 3 uger og i 5 af disse tilfælde konstateret, at hundene gøede. Endvidere havde flere af de omkringboende oplyst, at de var generet af hundene.

Rigspolitiets sagsnr. 2009-081-363:A klagede over et af Fyns Politi meddelt pålæg efter hundelovens § 4 om at holde hundene indelukket. Rigspolitiet ændrede pålægget således, at hundene kun skulle holdes indelukket i tidsrummet mellem kl. 20.00 og 6.00. Rigspolitiet lagde særligt vægt på, at der var indgivet klage af 2 ud af 3 naboer, som især følte sig generet af hundenes gøen om aftenen og natten. Endvidere lagde Rigspolitiet vægt på, at der var tale om en landejendom med 200 meter til nærmeste nabo, og at A var i gang med at foretage ombygninger på ejendommen med henblik på at mindske generne for naboerne.

Overtrædelse af et pålæg straffes med bøde, jf. hundelovens § 12, stk. 1. Ifølge Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/2009 om bødepåstande ved visse særlovsovertrædelser skal anklagemyndigheden som udgangspunkt anvende en bødepåstand på 800 kr. for overtrædelse af reglerne.

Generelle regler om støjgener fra hundehold findes tillige i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1517 af 14. december 2006 om miljøregulering af visse aktiviteter med senere ændringer, hvorefter kommunalbestyrelsen kan meddele påbud om foretagelse af afhjælpende foranstaltninger eller, hvis generne ikke kan afhjælpes, kræve hundeholdet fjernet, jf. § 8. Endvidere stilles der i § 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 13. juli 2006 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv., krav til afstanden mellem hundeholdet og eventuelle naboer. Begge bekendtgørelser er udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven.

7.2. Politiets praktiske erfaringer

Udvalget om hunde har til brug for udvalgets overvejelser indhentet oplysninger fra Rigspolitiet om politikredsenes praktiske erfaringer med hundelovens § 4.

Rigspolitiet har i den anledning oplyst, at halvdelen af landets politikredse over for Rigspolitiet har tilkendegivet, at de ikke finder, at der er behov for at foretage ændringer i den gældende bestemmelse.

De øvrige politikredse har navnlig givet udtryk for følgende:

• Sagsbehandlingen er ofte omstændelig og ressourcekrævende, bl.a. fordi politiet oftest må foretage en række observationer for at kunne løfte bevisbyrden og sikre sig, at en klage ikke blot er et udslag af nabostridigheder.
• Da mange borgere må antages at være tilbageholdende med at indgive klage for ikke at belaste naboforholdet, kunne det overvejes at indføre mulighed for, at politiet af egen drift kan rejse sag.
• Det kunne overvejes at indføre hjemmel for politiet til om nødvendigt at fjerne en hund.
• Der er behov for mere præcise eller objektive angivelser af, hvornår der er grundlag for at give pålæg mv., herunder angivelse af støjniveau, tidsrum og udstrækning samt en definition af f.eks. begrebet ”omboende”.

7.3. Udvalgets overvejelser

Udvalget mener, at der fortsat er behov for reglen i hundelovens § 4 i tilfælde, hvor en hund forstyrrer de omkringboendes ro ved gentagen eller vedholdende gøen eller tuden.

Udvalget har overvejet, om der bør indsættes konkrete og udtømmende tidsangivelser i bestemmelsen, således at pålæg kun kan meddeles besidderen, når dennes hund har forstyrret de omkringboende i en bestemt tidsperiode. Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at der ikke bør fastsættes sådanne tidsangivelser, da en sådan regel vil give dårligere mulighed for at tage højde for eventuelle særlige omstændigheder i en konkret situation.

Som ikke-udtømmende eksempler på typesituationer, hvor det efter udvalgets opfattelse vil være relevant at skride ind, kan nævnes følgende:

• Hvis en hund gør f.eks. i ca. 30 minutter i træk eller derover mere end tre af ugens dage.
• Hvis en hund gør f.eks. i ca. 5 minutter i træk eller derover 4 eller flere gange om dagen i mere end tre af ugens dage.
• Hvis en hund gør kortvarigt (f.eks. under ca. 5 minutter), men sammenlagt i mere end f.eks. ca. 60 minutter på en dag, mere end tre af ugens dage.

Udvalget er samtidig af den opfattelse, at der er behov for at udbygge reglerne vedrørende forstyrrende hunde. Det bør således præciseres, at et pålæg om at holde en hund indelukket kan begrænses til et nærmere angivet tidsrum, herunder en nærmere angivet del af døgnet, f.eks. hvis der er tale om tidspunkter, hvor hunden er til særlig gene.

Udvalget er endvidere af den opfattelse, at politiet bør have hjemmel til at rejse en sag om forstyrrende hunde af egen drift med henblik på f.eks. at undgå situationer, hvor omkringboende ikke tør anmelde forholdet af frygt for repressalier fra besiddere af de pågældende hunde.

Udvalget anbefaler i øvrigt, at der indsættes en bestemmelse i hundeloven, hvorefter politiet kan lade en hund fjerne, hvis besidderen ikke efterkommer et udstedt pålæg. Efter de gældende regler kan politiet alene meddele et pålæg om, at hunden skal fjernes, og der er således efter udvalgets opfattelse et behov for, at politiet også selv får mulighed for at lade hunden fjerne med henblik på aflivning eller bortsalg.

Udvalget anbefaler endvidere, at der fastsættes en klagefrist på 10 dage for så vidt angår politidirektørens afgørelse om aflivning eller bortsalg. Endvidere anbefaler udvalget, at det fastsættes, at rettidig klage har opsættende virkning, medmindre Rigspolitiet bestemmer andet.

Der henvises til § 1, nr. 6 (§ 4) og 8 (§ 6 c), i udvalgets udkast til forslag til lov om ændring af lov om hunde, jf. bilag 1.