Sådan bliver du den perfekte kæreste

af “Doctor Date”

Den drømmekæreste-eksamen jeg har i hovedet er et scenarie der foregår om 10 års tid, hvor jeg har hustru og små børn. Som forsker rejser jeg rundt i verden uden min familie, og testen består i en konferencemiddag hvor den smækre 25-årige ph.d.-studine ved siden af mig tilbyder at følge mig op på hotelværelset. No-one will ever know. Man kan sige at det at lave et sådant sidespring ikke nødvendigvis behøver at have negative konsekvenser for ens familieforhold, så længe man kan finde ud af at holde sin kæft. Men jeg har ikke lyst til at have diverse sidespring i mit liv, eller mere præcist, jeg ønsker af min drømmekæreste at vi er så velfungerende at selvom der er 0 % chance for at blive opdaget, så har jeg alligevel ikke lyst til at hoppe på ph.d.-studinen.

Jeg kender ekstremt få par der ville passere denne eksamen, men jeg tror sagtens det kan lade sig gøre at opnå et sådant forhold, hvis blot man selv sørger for at udgøre et godt tilbud, man tænker rationelt over de krav man stiller og i øvrigt ikke er bange for ensomheden mens man venter på den rigtige.

Jeg har tidligere omtalt nogle grundideer til mine forventninger til kvinder men lad mig uddybe yderligere her.

Udseendet
Slank og smækker, selvfølgelig. Jeg er ikke til parisiske catwalk-modeller, former og pæne bryster værdsættes, men vi snakker stadig et BMI på 19-20 stykker. Langt hår er et must, det er det mest klassiske skønhedstegn hos kvinder, og ja… kald mig bare gammeldags. 🙂 Et ansigt med rene linier og klassiske former foretrækkes. Langt de fleste kvinder har ansigter jeg vil kalde pæne eller flotte hvis blot de gør lidt ud af sig selv. Nogle få kvinder har vitterligt hesteansigter, men generelt kan meget opnås med make-up og udstråling. Stilmæssigt har jeg en svaghed for alternative kvinder, og kvinder der går i feminint tøj såsom nederdele frem for bukser. Men en bestemt stil er ikke et must, hvis pigen sælger sin stil godt, er det ok til mig.

Low maintenance
Overordnet er mit liv for kort til at bruge energi på at afhjælpe min kærestes psykiske issues.

Hvordan, kan man så spørge, hænger dette sammen med min stærke præference for alternative kvinder som jo oftest har diverse lig i lasten? Som jeg ser det, eksisterer der et graverende problem vedrørende smukke kvinder i deres unge år. Med nedbruddet af kønsrollerne i 60’erne uden nogen velfungerende kultur til at erstatte det, ved disse kvinder simpelthen ikke hvad der er op og ned i verden. I lang tid lever de udelukkende på deres udseende, udvikler ingen øvrige evner eller talenter, og i sidste ende resulterer det i lavt selvværd… Og de bliver dermed high maintenance. En god opdragelse og sunde familieforhold kan hjælpe på selvværdet, men selv i bedste tilfælde lever disse kvinder i stor naivitet.

Alternative har i højere grad erfaret at livet ikke altid er en dans på roser, at man er nødt til at forholde sig til nogle ubehageligheder og udvikle nogle redskaber og noget selvindsigt til at håndtere disse. Den erfaring er gjort gennem ubehagelige oplevelser, og afhængigt af hvor fornuftigt personen håndterer det, bliver denne et stærkere og mere indsigtsfuldt menneske… eller personen falder igennem. Hvilket bringer mig til…

Personligheden
Jo, jeg påskønner intelligens men ikke udelukkende den type der er “smart-i-replikken, har læst en masse bøger og har et tårnhøjt snit”. Jeg værdsætter særligt den kløgtighed der skal til for på rationel og konstruktiv vis at håndtere de ubehagelige episoder i ens liv optimalt med henblik på at blive afklaret, selvsikker og i et parforhold dermed low-maintenance. Og de to typer intelligens ser ikke ud til at være særligt korrelerede. Som “intuitiv” i MBTI-sprog værdsætter jeg en kvinde der er i stand til at betragte abstrakte ideer, men first things first, det første jeg kigger på er den intelligens der skal til for at blive low maintenance. Ligeledes værdsætter jeg den disciplin der skal til for at blive smækker, jeg deler den opfattelse at kvinders overvægt og nedprioritering af deres udseende er direkte relaterede til manglende disciplin og øvrige svagheder i deres personlighed.

Kort, kvinder skal besidde de mentale evner der skal til for at holde dem smækre og low-maintenance. Yderligere dannelse værdsættes… men, first things first.

Det løse
Ovenstående er klart det væsentligste, men der er selvfølgelig nogle yderligere lavpraktiske ting. “Une femme doit avoir un métier” siger min franske kollega, og jeg er enig. Enhver mister simpelthen jordforbindelsen af ikke at have en fast dagligdag med kontakt til den virkelige verden og de krav der stilles i denne, og det skaber social ubalance i et parforhold. Min drømmekæreste vil selvfølgelig gå på barsel i en tid, men efterfølgende skal hun have mindst et deltidsjob. Derfor ser jeg heller ikke mig selv med førtidspensionister, rigmandsbørn og andre der ikke behøver at arbejde for at leve. Jeg forestiller mig en universitetsuddannelse eller anden længere uddannelse, simpelthen fordi det er det sikreste i det 21. århundredes Danmark, stærkt presset af udlandet. Lavt-uddannede i DK får det hårdt i fremtiden, der er ikke penge til at opretholde deres nuværende levestandard og snart kommer det til at kunne mærkes på folks pengepunge.

Som tiden går popper der flere enlige mødre op i mit liv, og jeg er ikke 100 % afklaret omkring det at blive papfar. Umiddelbart er jeg den mest velegnede person jeg kender til at påtage mig det ekstra ansvar. Men to ting bremser mig. Dels går jeg ind for “hvedebrødsår” i et parforhold. Jeg vil selv gerne have børn men man skal ikke snyde sig selv, det er et helt ufatteligt stort arbejde at have små børn. Jeg vil vove at påstå at en mand, der ikke bliver særdeles skræmt af tanken med et fingerknips at gå fra fri som en fugl til fuldt ansvar for et lille barn, er en uafklaret tåbe. Man kan som mand så selvfølgelig godt tænke det grundigt igennem og vælge at gøre det. Men når det kommer til børn, tror jeg generelt at det er essentielt for parret at have haft et par “hvedebrødsår” uden børn hvor man har kunnet være spontan, tage en afbudsrejse til Paris og have sex i dyreparken uden at bekymre sig om hvorvidt den 3-årige imens er ved at falde i en sø. Med dette fundament af minder står man som par langt stærkere når man i årevis bliver vækket midt om natten af en skrigende baby. Den anden ting der bremser mig i forhold til den enlige mor er udvalget. Hvis jeg kan vælge mellem den perfekte kæreste og den perfekte kæreste med en anden mands barn, hvorfor skal jeg så vælge hende med barnet?

Feminister vil formentlig have diverse sarkastiske bemærkninger parate til mig, men jeg har hørt det hele før og det rører mig ikke så meget. Nej, jeg er ikke bange for intelligente kvinder, og ja, jeg blæser på den moderne ligestillingsreligion, der i mine øjne har taget fuldstændig overhånd, i hvert fald her i Danmark. Equal opportunity er fint, der har vi for længst opnået, men jeg tror ikke på at kvinder og mænd er ens, og derfor ovenstående liste.