Af Ryan Smith, forfatter og redaktør

“Efter 20 års forsøg på at kvitte cigaretterne er jeg omsider holdt op med at ryge. Jeg er så stolt af, at det omsider lykkedes for mig, og jeg håber, at denne teknologi vil komme så mange som muligt til gavn i deres stræben efter at kvitte tobakken.”

Ovenstående udsagn tilhører en midaldrende amerikansk mand. Teknologien, som hjalp ham med at blive sin dårlige vane kvit, var hverken nikotintyggegummi eller nikotinplastre, men de såkaldte E-cigaretter: Elektroniske cigaretter, der producerer vanddamp, når der suges på dem.

E-cigaretter indeholder ikke tobak og udsætter ikke omgivelserne for nogen form for røg. Men indåndingen af damp betyder, at mange rygere oplever det at ryge en E-cigaret som sammenligneligt med ”den ægte vare.” Så ægte, at E-cigaretter allerede har overhalet nikotinplastre og nikotintyggegummi som befolkningens foretrukne måde at kvitte smøgerne på i flere vestlige lande.

En undersøgelse bragt i lægetidsskriftet The Lancet har da også vist, at E-cigaretter er markant mere effektive end traditionelle rygestopsprodukter, når det handler om at få folk til at lægge tobakken på hylden. Med E-cigaretter har vi altså at gøre med en opfindelse, som beviseligt redder liv. Men dog er det ikke alle, der er glade.

Selektivt udsyn

Hos Kræftens Bekæmpelse, samt i en række kommuner og regioner herhjemme ser man med strenge øjne på E-cigarettens indtog. Her er man ikke i tvivl om, at E-cigaretter skal omfattes af rygeloven, som var de rigtige cigaretter, eller sågar forbydes. I en række spørgsmål og svar på deres hjemmeside skriver Kræftens Bekæmpelse: ”E-cigaretter bør betragtes som anden rygning og kun bruges udendørs.”

Opslaget mere end antyder, at E-cigaretter kan være kræftfremkaldende, og ikke ét sted i Kræftens Bekæmpelses artikel fremhæves så meget som en enkelt positiv egenskab ved E-cigaretter. Mest påfaldende er Kræftens Bekæmpelses ”selektive overblik”: Organisationen fæstner sig ved, at det ikke er blevet bevist, at E-cigaretter er fuldstændig uskadelige, mens man undlader at nævne, at E-cigaretter efter alt at dømme er temmelig uskadelige.

Ved at læse Kræftens Bekæmpelses vejledning kunne man tro, at E-cigaretter og tobakscigaretter var omtrent lige farlige. Det er der dog intet, der tyder på.

Ifølge en nylig rapport fra den britiske lægemiddelsstyrelse, MHRA, lyder vort bedste estimat, at E-cigaretter er omtrent 1000 gange mindre skadelige end rigtige cigaretter. Endvidere fandt MHRA’s rapport, at enhver risiko forbundet med brugen af E-cigaretter ”sandsynligvis er meget lille.” Rapporten fandt også, at der ”er et fravær af empiriske beviser” for E-cigaretternes skadevirkninger, og at ”vi ingen beviser har” for, at E-cigaretter er skadelige.

Intet af dette finder Kræftens Bekæmpelse det værd at nævne for læseren, ligesom de mange undersøgelser, som har konkluderet at E-cigaretter er uskadelige, forbigås i stilhed. Kræftens Bekæmpelse mister troværdighed, når de anlægger en tendens, som vildleder mere end den orienterer og oplyser.

Som vi så ovenfor, så er E-cigaretter markant mere effektive som rygestopsteknologi end de eksisterende produkter på markedet. Hvis Kræftens Bekæmpelses mål er at bekæmpe cancer, så har organisationen ikke råd til at være nidkær over for E-cigaretter.

Det er muligt, at modstanden bunder i velmenende idealisme, men på det praktiske plan er det uhensigtsmæssigt at tage rygernes bedste chance for at blive røgfri ud af hænderne på dem.

Sundhedsskadelig idealisme

Uden for Kræftens Bekæmpelse, i landets byråd og på offentlige arbejdspladser, har modstanden været knap så sundhedsfagligt funderet. Her har man mestendels været optaget af at ”sende et signal” om, at ”rygning ikke er acceptabelt.”

Også her lader det dog til, at man lader det gode være det bedstes fjende. Når vi har mulighed for at lade én teknologi erstatte en anden, så spørger vi ikke, hvorvidt den nye teknologi har ulemper. Vi spørger, hvorvidt den nye teknologi udgør en netto forbedring af bundlinjen. Da vi lod biler erstatte hestevogne, spurgte vi ikke, om biler havde ulemper (det havde de), men om de udgjorde en netto forbedring over hestevogne (det gjorde de).

Hvis vi antager, at den britiske lægemiddelsstyrelses vurdering af E-cigaretterne er korrekt, så udgør nem og billig adgang til E-cigaretter entydigt en forbedring af bundlinjen. Skulle der ske en netto forværring, så ville det kræve, at 1000 mennesker, som ikke tidligere havde haft omgang med tobakscigaretter, begyndte at ryge E-cigaretter for hver tobaksryger, som E-cigaretterne gjorde røgfri.

I denne sammenhæng kan idealisme på sundhedsområdet således meget vel ende med at gøre mere skade på folkesundheden end en pragmatisk og afslappet holdning til E-cigaretterne kan.