“Byboere er mindre bevidste om den katastrofale indflydelse, plasticflasker har på folks moralske forfatning, eftersom byers gader trods alt renses fra tid til anden.
Men bevæg Dem langs enhver landevej, og De vil med få meters mellemrum støde på en plasticflaske, kylet ud gennem vinduet på et forbipasserende køretøj for derpå for evigt at flyde i vejkanten. Hvert år forøges den samlede mængde skrald, mens bestemte produkter, såsom Coca-Cola, også føjer æstetisk spot til den miljøskade, plasticflaskerne udretter med deres enerverende og alt for glade farver.
Der er noget ved disse spruttende sukkerdrikke med deres barnlige aromaer og blaserte logoer, der fremprovokerer et ’mig-mig-mig’-respons i ellers voksne mennesker. Et hurtigt pat på plasticyveret, den infantile begejstring ved bobler i struben og selvtilfredshedens bøvs, der ytrer sig, i takt med at klistervæsken synker til bunds. Samtlige af disse egenskaber indskrænker sodavandsdrikkerens horisont og bortmaner bevidstheden om en verden hinsides min og mit. Selvglæde og egoisme er præcis hvad man må forvente, når de barnlige appetitter gives frit løb.
Derfor: Køb altid Deres vin på glasflaske. Modsæt Dem sodavand af princip. Og hvis De absolut må drikke vand, så lad det blive fra vandhanen.”
– Roger Scruton: ’I Drink Therefore I Am – A Philosopher’s Guide to Wine’