MBTI, JTI, Sensing og iNtuitive

af Niels Gregersen, cand.scient., Ph.D.

Interesserer du dig mere for fakta end for teori og filosofi? Foretrækker du at der sker noget hele tiden i din hverdag? Er du primært resultat-orienteret? Så er du givetvis Sensing. Foretrækker du derimod at diskutere ideer og abstrakte koncepter fremfor umiddelbare begivenheder? Synes du at sport i fjernsynet er kedeligt? Kan du ikke huske farven på bygningen udenfor dit vindue? Så er du måske iNtuitiv.

Sensing og iNtuition

Sensing og iNtuition beskriver to forskellige måder hos mennesker at behandle information fra omverdenen:

En Senser (S) bruger sin opmærksomhed på indtryk der leveres fra de fem sanser. S’eren fokuserer på konkrete oplevelser og forholder sig til dem. S’erens hukommelse fungerer som et fotoalbum der indeholder snapshots fra de forskellige begivenheder. S’eren forholder sig direkte til sine omgivelser og træffer beslutninger hurtigt og instinktivt, og en S’er lægger planer for fremtiden der involverer specifikke begivenheder og aktiviteter.

Dennes modsætning er den iNtuitive (N), der som navnet antyder fokuserer mindre på de umiddelbare sanseindtryk i sig selv og istedet lader sin intuition identificere de underliggende mønstre ved disse sanseindtryk. N’eren husker i mindre grad på enkelte episoder og i højere grad årsager og konsekvenser. N’eren afser tid til analyse og tankevirksomhed og reagerer typisk ikke umiddelbart på omverdenen men over et længere tidsforløb.

Som konkret eksempel på forskellen mellem S og N, så lad os forestille os en S og en N går i biografen og ser Top Gun. Vi udspørger dem efterfølgende om filmens indhold. S’eren vil sige at den handler om nogle elitepiloter der kommer på træningslejr og til sidst skal kæmpe mod russerne. N’eren vil istedet beskrive filmen som et homo-erotisk kærlighedsdrama.

Begreberne Sensing og iNtuition kommer fra Meyers-Briggs Typology Indicator (MBTI). MBTI-teorien antager at mennesker har en naturlig klar præference for enten N eller S og at denne præference kan identificeres hos hver person. MBTI anvendes i stor stil indenfor coaching-branchen og stærke økonomiske kræfter støtter op om denne antagelse. Men det videnskabelige grundlag for at mennesker skulle have denne entydige præference er yderst skrøbeligt, så hvor en persons højde eller vægt kan vurderes objektivt, er din subjektive mening om hvorvidt jeg er N eller S fuldstændig lige så god som min.

Hvad der til gengæld giver god mening er at anvende begreberne i beskrivelsen af adfærdsmønstre. Når en af mine venner fortæller at han var til en meget iNtuitiv fest, ved jeg med det samme at han mener at de tilstedeværende deltog i livlig diskussion, formentlig om abstrakte eller højtflyvende emner, og at der sikkert hverken var høj musik eller dansegulv. Hvilket jeg ellers ville gætte på, hvis han sagde at festen var meget S.

Styrker og svagheder

Så groft sagt mestrer S’eren handlinger, hvor N’erens domæne er abstrakt tankegang. Dette har ledt til en slet skjult elitarisme blandt N’ere, der opfatter sig selv som mere dybsindige end S’ere uden nogen egentlige begrænsninger i forhold til sanse-indtrykkene. Når MBTI skal sælges til et sensing publikum, siger N’erne at S’erne er i bedre kontakt med deres sanser, men når N’erne snakker sammen internt opfatter de S’eren ganske simpelt som person der ikke formår at tænke abstrakt.

Hvis N’eren i praksis formåede at implementere ideer fra sin abstrakte tankegang i hans dagligdagsliv, ville denne elitarisme måske kunne retfærddiggøres. Men her kommer N’erens svaghed til syne.

N’eren er nemlig ofte så glad for sin abstrakte verden at han glemmer alt om den virkelige. Teorier og analyser bliver drøftet ikke fordi de er nødvendige, men fordi de er hyggelige. Ubehagelige selvindsigter vedrørende psykiske svagheder kommer muligvis hurtigere til N’eren end til S’eren, men N’eren mestrer problemfrit at bygge så mange alternative teorier vedrørende problemstillingen at den vigtige selvindsigt drukner i mængden.

Og selvom man er abstrakt tænkende, betyder det ingenlunde at man mestrer logisk tankegang. På trods af umuligheden for at afgøre entydigt hvorvidt en person er N eller S, finder man snesevis af tråde på http://www.typologycentral.com hvor folk skriver side op og ned med argumenter for at en eller anden kendis er det ene eller det andet. Typology central er selvsagt N domineret, for hvilken S’er ville gide at spilde sin tid på den slags?

Så hvor man retmæssigt kan pointere at S’ere er langsomme til at genkende mønstre og læse mellem linierne, bør man ligeledes i høj grad pointere at N’ere undertiden kan have meget vanskeligt ved at skabe en anvendelse af deres abstrakte indsigter i den virkelige verden.

Hvad er bedst?

IMO bør man stræbe efter at mestre det positive fra begge sider. At applikere iNtuition giver god mening forudsat at der er en reel problemstilling der skal løses. At praktisere abstrakt tankegang blot for sportens skyld er fint nok, men kun hvis det ikke foregår på bekostning af handlingsplanet. Omvendt, at leve i sanserne er naturligt, så længe man blot husker at betragte sig selv og sine omgivelser i ny og næ, og implementere de ændringer der måske er nødvendige.

Til sidst, er man S’er og føler man sig lidt inferiør, så tag det helt roligt. En S’er der glemmer iNtuitionen vil måske komme til at gentage nogle fejltagelser, men han lever livet. En N’er der glemmer Sensing vil ikke savne handlingsplanet, før han en dag vågner op og indser at han har brugt årevis på… ingenting.