Anmeldelse: Den afgørende forskel

Simon Baron-Cohen: Den afgørende forskel, Akademisk Forlag 2003 – 300 sider

af Christian Baron, cand.scient., Ph.D og forfatter

Der eksisterer efterhånden et væld af livsstils- og debatbøger der tager deres udgangspunkt i forestillingen om at konflikter eller kommunikations- problemer mellem mænd og kvinder i parforhold eller andre sammenhæng skyldes nogle ”grundlæggende” forskelle mellem de to biologiske køn. Simon Baron-Cohen, der er professor i psykologi og psykiatri ved Cambridge, og som primært er kendt i den videnskabelige verden gennem sin forskning i autisme, har begået én af slagsen, men søgt at give den et videnskabeligt tilsnit. Bogen har i Hanne Nybos oversættelse fået titlen Den afgørende forskel. På bagsiden fortælles det, at der er et tematisk sammenfald mellem denne bog og bestselleren Mænd er fra mars, kvinder er fra Venus, men at Den afgørende forskel i modsætning til disse bøger er ”solidt forankret i empirisk forskning”. Hvor solidt denne forankring kan hævdes at være, er et emne, vi vender tilbage til.

Den afgørende forskel er bygget op omkring den tese (som Baron-Cohen fremfører og forsvarer), at der eksisterer en basal forskel på mænds og kvinder hjerne i den forstand at kvinders hjerner overvejende biologisk programmeret til at kunne udvise empati, mens mænds hjerner overvejende er biologisk programmeret til at kunne forstå og konstruere systemer. Originaltitlen på bogen er ”The Essential Difference” og denne titel røber Baron-Cohens essentialistiske grundlag, og en stærk (men dog ikke-vedkendt) intellektuel gæld til essentialismens fader, Aristoteles. Ligesom Aristoteles opererer Baron-Cohen i sit kønssyn med en essentialistisk ontologi, hvorfor de enkelte individer kan inddeles som tilhørende en grundlæggende naturlig klasse, hvor hvert individ er kendetegnet ved at det besidder en række essentielle egenskaber, der identificerer det som medlem af den pågældende klasse.
Ifølge den tankegang der anvendes i bogen besidder hanløven i Zoogisk Have altså en indre ”løve-hed”, der definerer den som medlem af løvearten. For Aristoteles er eventuelle afvigelser i det enkelte individ et tegn på at forstyrrende elementer havde grebet ind individets naturlige udvikling, og forårsaget, at det afveg fra sin naturlige udvikling.

Baron-Cohen behandler køn som to naturlige klasser, med hvert sit sæt af definerende og essentielle egenskaber: Cohen indrømmer dog at kunne finde en del afvigelser hos såvel mænd og kvinder med hensyn til førnævnte kvaliteter. Men her vender han tilbage til Aristoteles: Mænd, der er gode til at udvise empati, og mindre gode til at tænke i systemer betegner Baron-Cohen som mænd med en ”kvindelig hjerne” altså som en afvigelse af klassen ”mand”. Dermed benytter Baron-Cohen sig af en filosofisk position, som den moderne biologi på mange måder har forladt. Filosoffen Elliot Sober har behandlet denne problemstilling indgående, f.eks. i bogen Evolution, Population Thinking and Essentialism (1991).

Hvad med Darwin, generne… og Kulturen?

I stedet for Aristoteles gamle system af klasser foreslår eksempelvis darwinister, at vi ser variation som en del af grundlaget for sele evolutionen, hvilket vil sige at variation snarere skal ses som en komponent i processen med den naturlige udvælgelse. Det er naturligvis ikke kriminelt at Baron-Cohen vælger et udgangspunkt, som er i konflikt med den moderne biologi, men det er unægtelig noget hasarderet at gøre det, når man samtidig i så høj grad søger at bruge netop biologien som rygdækning for sine argumenter.

Første halvdel af Den afgørende forskel er dedikeret til Baron-Cohens tese, samt definitioner af hvad henholdsvis empati eller systemforståelse. Cohen fremlægger desuden forskellige videnskabelige undersøgelser som han mener dokumenterer henholdsvis kvinder (overlegne) evner til at udvise empati, samt mænds (overlegne) evner til systemtænkning. Hovedparten af disse undersøgelser er hentet fra den videnskabelige viden, men derudover har Cohen selv og hans forskerhold udført videnskabelige forsøg, med hvilke de mener at kunne ”måle et menneskes evne til at være empatisk eller kunne tænke i systemer”. Disse tests er på en let tilgængelig måde til rådighed for læseren i bogens tre appendikser, hvor man selv kan finde sin ”systemkvotient” (SK) eller ”empatikvotient” (EK).

Herefter følger to kapitler som diskuterer om forskellen i mænd og kvinders evne til at udvise empati eller tænke i systemer bør tilskrives kulturelle eller genetiske årsager. Cohen inddrager her en række undersøgelser af børn i vuggestue- og børnehavealderen. Det overrasker således næppe når det på dette tidspunkt konkluderes at denne forskel bør til skrives genetiske årsager. Dog må den præsenterede evidens for denne påstand efter denne anmelderes mening siges at være temmelig sparsom. Langt de fleste af de nævnte undersøgelser lader sig lige så let fortolke som resultater af tidlig kulturel prægning. Cohens hovedargument er i stedet baseret på at disse forskelle går igen ”på tværs af kulturer” og bogen understøtter f.eks. den påstand med en undersøgelse, der viser at våbenfabrikation (som Cohen opfatter som et typisk eksempel på en aktivitet der kræver system- tænkning) udelukkende er en mandlig aktivitet i 121 ud af 122 undersøgte samfund.

Der gives imidlertid ikke nogen videre tilfredsstillende forklaring på eksempler, der afviger fra dette skema. Dem er der ellers masser af. F.eks. nævner Cohen fysik som et typisk mandefelt og henviser derefter til den overvægt (90%) af mænd som studerer fysik på universitetet i den angelsaksiske verden. Går man Cohen efter i sømmene viser det sig imidlertid, at mens der kun er ca. 10% kvinder på fysikstudierne i England og USA, så er andelen så høj som 47% i Ungarn og så høj som 60% på Filippinerne. I Danmark befinder vi os et sted mellem 20 og 35%. Sidstnævnte tal er hentet fra J. Hardings Insights Through Gender Lens. I: Justification and Enrolment Problems in Education Involving Mathematics and Physics (1998).

Den (manglende) behandling i ovennævnte er desværre karakteristisk bogen som helhed: Bogen igennem udvises en kedelig tendens til at forbigå undersøgelser, der ikke er i overensstemmelse med Cohens tese om grundlæggende forskelle med hensyn til kønnenes evner til empati og systemtænkning. Som et eksempel nævner Cohen selv muligheden for at observerede forskelle i adfærd mellem børnehavebørn kan skyldes at de mødes af forskellige forventninger, men han inddrager han ingen af de studier, der konkluderer at det faktisk er tilfældet.

Den uafgjorte forskel

Bogens sidste del er dedikeret til Cohens teori om autisme som værende en ekstrem udgave af den ”mandlige hjerne”, dvs. den type hjerne der hos Cohen er karakteriseret ved en delvis eller total mangel på empati, akkompanieret af en veludviklet evne til systemtænkning. Baron-Cohen argumenterer her for at Aspergers syndrom og autisme er del af et kontinuum af mentale tilstande med faldende evne til empati og stigende evne til systemtænkning. Det overvejende flertal er personer med disse diagnoser er mænd, med 10 mænd for hver kvinde. Baron-Cohen nævner diverse teorier og omstændigheder, og det er formodentlig her det empiriske grundlag er stærkest i bogen.

Den afgørende forskel lægger dermed op til at yderligere undersøgelser er nødvendige for at fastslå gyldigheden af Cohens teorier, og der er næppe nogen tvivl om at det har været Baron-Cohens intention at sætte skub i forskningen ved at samle sine tanker i en bog. Og det er i høj grad lykkedes for ham: Som et eksempel på en moderne essentialistisk-baseret humanvidenskabelig forskningstradition, er Den afgørende forskel, et velformuleret og let tilgængeligt indslag, der vil kunne læses af af den interesserede lægmand uden for meget besvær. Dens hovedbudskaber vil dog næppe kunne overbevise en skeptisk indstillet læser.

Comments are closed.



Vi bruger cookies. Mere information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close