En belejlig venstreradikal myte

af Søren K. Villemoes 

Forleden stod jeg i Falafelkælderen på Rantzausgade og ventede på en stor shawarma med ekstra humus. Mens jeg stod der og tænkte over, om jeg også skulle investere i en ayran faldt mine øjne over en gul seddel, der lå i vindueskammen. Det viste sig at være en reklame for en kommende ‘kunstevent’, OS DEM DEMOS, der har som formål at sætte fokus på terrorlovgivningens overgreb mod den personlige frihed.

Der er helt sikkert mange legitime indvendinger mod terrorlovgivningen med dens ‘administrative udvisninger’ og tuneserloven med dens groteske juridiske lappeløsninger. Folderen viste sig dog at være meget mere optaget af at udføre klassisk, studentikost retorik-akrobatik over begrebet ‘krigen mod terror’. Det, der slog mig mest, var dog en særlig rød tråd, der løb igennem hele folderen. Jeg kunne ikke lade være med at bemærke, at det var en konstant tilbagevendende antagelse, at medierne udøver en ‘monoton retorik, der blot bekræfter unuancerede forestillinger’ om islam og muslimer, som der stod sort på gult.

Det har efterhånden været en objektiv sandhed i meget lang tid blandt såkaldt ‘kritiske’ røster, at medierne udfører en unuanceret stereotypisering af muslimer. Denne påstand er efterhånden blevet fremført så ufatteligt mange gange, at den er gået hen og blevet en nærmest hegemonisk diskurs blandt ‘humanistiske’ røster og kritikere af DF. Men har denne påstand overhovedet noget på sig?

Hvis vi tager påstanden lidt seriøst, så bygger den umiddelbart på en empirisk observation af de danske medier. Men hvilke er det lige, man henviser til? Er det Information? Politiken? Ekstra Bladet? Jyllands-Posten? DR? Det præcise medie nævnes aldrig med navns nævnelse, og det er der vældigt gode grunde til. For enhver der holder af at læse avis, er udmærket klar over, at der bestemt ikke fremkommer et entydigt billede af muslimer og islam ved at følge med i de danske medier. Information og Politiken går ofte meget langt for at belære deres læsere om, at islam er mange ting, og at muslimer ikke er én størrelse.

Der er nok bred enighed blandt de ‘kritiske røster’ om, at Politiken og Information ikke er de ’stereotypiserende’ medier. Men hvem er det så? Er det mon Ekstra Bladet?

Hvis man rent faktisk følger med i Ekstra Bladet, hvilket jeg holder meget af at gøre, så er billedet af muslimer bestemt heller ikke så entydigt. Inden for den sidste måned har man kunnet læse historier om muslimer, der spænder meget vidt. F.eks. var Ekstra Bladet på sagen d. 13/2, da en muslimsk pige blev fyret for at gå med tørklæde på arbejdspladsen. Den gamle vagthund var straks ude efter arbejdsgiveren og gav den muslimske pige frit lejde til at rase mod diskriminationen på hendes arbejdsplads.

I en anden artikel fra d. 16/2 kunne man læse om en kvindelig muslimsk sygeplejerske og socialrådgiver, der bekymrede sig meget om den nye trend med at genskabe kvinders mødom. “Kvindeundertrykkende” kaldte den 32-årige kvinde af palæstinensisk oprindelse det, og Ekstra Bladet rapporterede.

Et par uger tidligere kunne man også læse et dybdegående interview med Bajram Fetais, den første muslimske mand på det danske ligalandshold. I den forbindelse spørger Ekstra Bladet, hvorfor der dog skulle gå så lang tid, før en muslim kom på landsholdet? Bajram svarer, at tingene er bedre i Sverige. “De er 15 år foran”, siger han, og Ekstra Bladet trykker det.

Faktisk er der ikke en eneste artikel eller leder fra den sidste måned, der kan betegnes som hverken ‘entydig’ eller ’stereotypisk’. Faktisk er det billede, man får af muslimer ved at læse Ekstra Bladet, det samme som man får af alle andre. Det er bestemt ikke dette medie, man kan klandre for at ’stereotypisere’.

Så må det da være Jyllands-Posten! Det er jo dem med Muhammed-tegningerne! Selvom jeg tvivler på, at nogen af de ‘kritiske røster’ overhovedet læser den avis, så kunne det vel være her, vi skal lede efter den skyldige, den der så konsekvent udsætter os andre for ’stereotypiseringen’, ’stigmatiseringen’ og den ‘ensidige’ fremstilling af muslimer. Men heller ikke her, ser det ud som om, at der er meget at komme efter. Hvis vi holder os til at kigge på den sidste måned, er der lige så mange forskellige fremstillinger af muslimer og deres forskelligartethed, som vi fandt i Ekstra Bladet.

D. 17/2 lægger avisen f.eks. spalteplads til et langt interview med Abdul Wahid Pedersen, hvor imamen får lov til at redegøre for alle sine tidligere udtalelser og meninger om stening og islam. Journalisten lader imamen komme med lange forklaringer, og hele artiklen tjener udelukkende det formål at nuancere de tidlige udtalelser.

Ugen før kunne man læse et langt indlæg fra Zubair Butt Hussain fra det Muslimske Fællesråd, hvor han skældte ud på Karen Jespersens lemfældige omgang med fakta. Samme dag var der en længere artikel, der forsøgte at finde årsagen til, at mange muslimer går ind for stramninger på ytringsfriheden. Her kunne Jyllands-Posten interviewe en forsker ved Københavns Universitet, der mente, at muslimer blev ‘hånet’ i den offentlige debat. I samme artikel var der interviews med både Manu Sareen og Farshad Kholghi, der begge udtrykte deres bekymring for både radikalisering og for integrationen og hver kom med deres udlægning af muslimers rolle i dagens Danmark.

Igår var der også et interview med SF-politikeren Özlem Cekic i Jyllands-Posten. Her kunne hun gennemgå store træk af sin nye bog, der skal tjene til at nuancere billedet af muslimer i den offentlige debat. I interviewet forklarer hun om sit liv både inden og uden for politik. Og billedet er bestemt ikke ’stigmatiserende’. I det hele taget ser vi også ud til at have gået forgæves her. Det er åbenbart heller ikke i Jyllands-Posten at vi finder denne ’stereotypisering’ og den ‘unuancerede’ fremstilling af muslimer. Men hvor er den så?

Kan den mon være hos DR? Det virker usandsynligt. Vi husker vel alle Miss Tørklæde 2008 konkurrencen og Asmaa Abdol-Hamids tid som studievært. Det kan ikke være denne medieinstitution, der hentydes til.

Måske er det et helt andet sted, vi skal lede. Måske er det snarere Uriasposten.dk, der er de skyldige? Et hurtigt tilbageblik over den sidste måneds indlæg på denne blog for højreorienterede sølvpapirshatte ser ud til at bekræfte tesen. Men hvor mange er det egentlig, der læser denne galemandsblog? Kan de virkelig gøres til repræsentanter for de danske medier som helhed? Det er der nok ikke mange, der vil hævde.

De danske medier producerer ikke et ensidigt og stigmatiserende billede af muslimer. Tværtimod, er det snarere et forvirrende, ofte paradoksalt og grumset billede, der tegner sig af islam, når man kigger henover det danske medielandskab. Og det er vel egentlig meget korrekt. For virkeligheden har det som oftest med at være paradoksal, forvirrende og grumset.

Men hvordan kan det så være, at klicheen om mediernes ‘ensidige’ og ’stereotypiserende’ fremstilling af muslimerne er så udbredt og er anset som så grundlæggende en sandhed for så mange mennesker, når den slet ikke ser ud til at have noget på sig?

Til det kan jeg kun komme med ét meningsfuldt svar: Det er let. Ligesom alle andre klicheer reproduceres de, fordi de er lette. Det er altid lettere at gentage en etableret sandhed end at skulle gå igang med at etablere en ny. Dovenskab og tryghed er nok de mest basale menneskelige faktorer, der kan forklare de fleste klicheer. Myten om den ensidige fremstilling af muslimer er desuden belejlig, fordi man selv fremstår som om, at man er en af de få vågne, en af dem der kan se klart. Myten er indrettet således, at man altid selv fremstår som én, der kæmper mod en ignorant overmagt, når man kritiserer det ’stereotypiske’ mediebillede. Men det er en lummer omgang pølsesnak. For i sidste ende er man i virkeligheden mest af alt en forloren dovendidrik, der ikke læser sine aviser.

Så hvem er det egentlig, der udøver en ‘monoton retorik, der blot bekræfter unuancerede forestillinger’? Efter min mening er det netop dem, der holder denne myte i live. Det er dem, der helst vil holde fast i forestillingen om, at alle andre er potentielle nazister på nær dem selv. Det er netop folk som dem, der står bag kunstprojektert OS DEM DEMOS. At begrave ‘unuancerede forestillinger’ er et godt sted at starte for en rigere offentlig debat, så måske skulle de ‘kritiske’ røster starte med at kigge dem selv i spejlet, før de angriber andre for at stereotypisere og generalisere. Det er efterhånden ved at blive pinligt.

Comments are closed.



Vi bruger cookies. Mere information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close