Indadvendts manifest

Indadvendt.dk blev oprindeligt skabt med det formål at udbrede kendskabet til introversion (indadvendthed) i offentligheden, men skiftede siden kurs og blev en artikeldatabase. Her følger sidens oprindelige manifest.

Denne side er skabt med det formål at udbrede kendskabet til indadvendthed. På trods af insinuationer om det modsatte i den offentlige debat er indadvendt- hed nemlig ikke en sygdom, men grundlæggende set en måde at forholde sig til verden på, som i stor stil lader til at være medfødt. Det anslås, at så mange som 40% af befolkningen kan karakteriseres som indadvendte, vekslende fra meget indadvendte til “misforståede” udadvendte.

Hvad er indadvendthed?

Indadvendthed (eller introversion) og udadvendthed (ekstroversion) er en af de mest sigende dimensioner, hvormed vi kan måle menneskelig personlighed. Men hvor den udadvendtes kvaliteter er umiddelbart tydelige i en udadvendt kultur, så er indadvendte kvaliteter oftest sværere at forstå, og defineres således ofte i kraft af hvad de ikke er: Bramfrie, sensationssøgende, initiativ- rige og actionorienterede. Det betyder imidlertid ikke, at den indadvendte ikke har kvaliteter, men snarere blot at de er sværere at få øje på. Typiske kvaliteter blandt indadvendte inkluderer blandt andet:

Selvstændig i tanke og handling

Original, grundig, koncentreret

Fokuseret, konceptuel, eksklusiv

Endvidere består en typisk forskel i, at indadvendte “lader op”, dvs. får energi af alenetid. Det er ikke noget indadvendte har valgt, men det lader til at være en egenskab som er uløseligt forbundet med selve det at være indadvendt. Det er også grunden til, at indadvendte typisk er i stand til at arbejde længere, og mere koncentreret, end udadvendte: De behøver ikke i samme grad pauser og afbræk fra den indadvendte arbejdstilstand, da den falder dem mere naturligt.

Relateret hertil har vi I en større samfundsmæssigt kontekst set de åbne kontor- landskabers indmarch. Hvis vi tager det forhold i mente, at et sted mellem 60 og 75% af befolkningen består af udadvendte, kan vi forstå det åbne kontorlandskab som et forsøg på at højne den udadvendte medarbejders effektivitet, ved således at gøre arbejdstilstanden mere “udadvendt”. For den typiske indad- vendte er det imidlertid imperativt, at have sin “hule” – det private sted, hvor man kan trække sig ind i sit hovede og dedikere sig til sit indre liv.

Er det så sort/hvidt?

Siden 1920′erne har den etablerede psykologi arbejdet ihærdigt på at forstå indadvendt/udadvendt dimensionen af den menneskelige personlighed, og i dag inkluderer alle større psykometriske værktøjer dimensionen. Introversion/ ekstroversion forstås i videnskaben som et kontinuum, dvs. en slags akse fra 0-100, hvorpå hvert individ har en fikseret placering. Derfor er dét at have høj introversion, nødvendigvis lig med dét at have lav ekstroversion, og omvendt. Mennesker er imidlertid komplekse og inkonsistente, hvilket vil sige, at langt de fleste af os vil variere i vores adfærd fra tid til anden – det gælder selv mennesker med en ekstrem præferance for den ene eller den anden dimension.

Derudover lader en lille gruppe af befolkningen til at tilhøre grænselandet mellem de to karakteristika, og er ikke videre stærkt definerede ud af førnævnte akse. Da disse mennesker ligger midt mellem polerne, karakteriseres de i forskningen som ambiverte, men det er dog vigtigt at bemærke, at denne gruppe kun udgør en mindre anomali.

Der findes i dag en overbevisende mængde videnskabelige data, som under- bygger dimensionen indadvendt/udadvendts eksistens og forskningen bevæger sig i disse år ind på biologiske områder som arvelighed og hjerneforskelle: Felter, hvor konklusionerne endnu står til at rokke ved, men hvor der overordnet set tegner sig et overbevisende billede af introversion og ekstroversion, som værende, i hvert fald, delvist forbundet til neurologi og gener.

Hvad omfatter indadvendthed ellers?

Hvis vi bliver i den videnskabelige verden et øjeblik længere, siger vi blandt andet, at indadvendthed omfatter en stærkere reaktion på ydre stimuli sammen- lignet med den udadvendte. I videnskabelige tests har man blandt andet undersøgt testpersoners reaktioner på en stimulation af smagssansen ved at udsætte forsøgspersonernes smagsløg for en dråbe citronsaft, med det resultat, at de indadvendte producerede mere mundvand ved tilførelsen. Denne konklusion ligger i tråd med det faktum, at den indadvendtes fokus typisk vender sig indad, og at ydre påvirkninger således fremstår som fremmede, og så meget desto kraftigere. Den er ligeledes relateret til den indadvendtes behov for alenetid: Idet den indadvendte oplever den ydre verden stærkere end sin sensationsøgende udadvendte frænde, vil den indadvendte hurtigere trættes og “fyldes op” af ydre påvirkninger.

I et andet forsøg med introversion førte man én efter én testpersonerne ind i et kridhvidt rum uden vinduer og uden dekoration på væggen. Når så personen var alene i dette cellelignende rum, blottet for ydre stimuli, bad man personen lægge sig ned og forholde sig i ro over en længere periode. Før eller siden blev alle rastløse, men som konklusion kunne man karakteristisk nok udlede, at de indadvendte havde en højere passivitetstærskel end de udadvendte, som langt tidligere rejste sig og begyndte at bevæge sig rastløst omkring i cellen. Dette forhold berør bl.a. den førnævnte arbejdstilstand for indadvendte, som typisk er i stand til at arbejde længere og mere koncentreret med deres projekter.

Er indadvendte klogere end udadvendte?

Nej. I store dele af litteraturen, herunder bogen “Fordelen ved at være indadvendt“, udbredes det syn, at indadvente ipso facto skulle besidde en dybde i deres arbejde og interesser, som den udadvendte antageligvis skulle være blind overfor. Fordommen er indgroet idet de første tekster som advokerer dette syn stammer helt tilbage fra oldtiden. Den moderne videnskab har været i stand til at fastslå, at der ikke eksisterer en korrelation mellem indadvendthed/udadvendt- hed og intelligens. Blandt historiens største udadvendte skikkelser kan blandt andet nævnes: Sokrates, Julius Caesar, Leonardo da Vinci, Napoleon Bonaparte, Sigmund Freud, Abraham Maslow, Pave Johannes Paul II, Michel Foucault, Bill Clinton m.fl.

Med mindre man ligefrem har tænkt sig at afvise Mona Lisa, er det således en udbredt misforståelse, at den store kunster eller tænker nødvendigvis er indad- vendt. (Find her på siden en anmeldelse af en udadvendt kunstners værker). Dog ved vi nu, med hjælp fra den moderne forskning, at netop kunstnere og forskere fortrinsvis er indadvendte, hvilket kan forklare, hvordan ideen i første omgang fik sit ophav. Ikke desto mindre hævder diverse forfattere fortsat, at mennesker med bestemte interesser (såsom akademia) nødvendigvis må være indad- vendte, ligesom Steiner-skoler verden over endnu trækker på denne idé i et pædagogisk øjemed.

Hvem er så de indadvendte?

Platon, Marcus Aurelius, Isaac Newton, Thomas Jefferson, Carl Gustav Jung, Albert EinsteinSimone de Beauvoir, Friedrich Nietzsche, Ayn Rand, m.fl.

Comments are closed.



Vi bruger cookies. Mere information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close