Helle Thornings moral

af Pernille Sørensen, cand.mag.

“Selv om flere eksperter sår tvivl om afgørelsen i Stephen Kinnocks skattesag, så står Skats afgørelse fast. Det er meget usandsynligt, at sagen skulle kunne genoptages, påpeger tidligere formand for Skatterådet.” Det skriver Berlingske i dag.

Personligt er jeg fuldstændig ligeglad med Helle Thornings skatteafgørelse.

Det altafgørende for mig er, at hun har organiseret sin indkomst som hun har, har lavet leasing-finder gennem Tyskland og sender sine børn på en af Danmarks dyreste privatskoler. Samtidig med at hun i årevis har skreget op ved enhver given lejlighed, at folk med væsentlig lavere indtægt end hende selv stemples som ‘de aller-rigeste’, ikke har bidraget nok til samfundet, er sluppet let omkring krisen, er usolidariske overfor folkeskolen etc. etc.

Faktum er, at hun jagter folk, der har mindre end hende selv, mens hun har flyttet familie-formuen ud af SKATs rækkevidde. Jeg bebrejder ingen, at de vil slippe billigst muligt, men jeg bebrejder hende det fuldstændig uhæmmede og groteske hykleri.Hun har kun sig selv at takke for, at skattekommissionen fastholder fokus på hende og hendes skattesag og ikke de ret beset totale ligeyldigheder omkring hvem, der har lækket hvad. Regeringen er selv på banen med opfordringer til at stikke, hvis man har en mistanke om socialt bedrageri. Hun kunne selv for længe siden have lagt kortene på bordet og lukket gassen af ballonen. Hvis hun ikke kan forstå, at der gælder andre regler for hende end for Hr. og Fru Danmark, så er hun for dum.Jeg behøver ikke SKAT til at fortælle mig, om hendes moral er acceptabel for en Statsminister; det kan jeg sagtens selv finde ud af.