Hvad vil det sige at have Borderline personlighedsforstyrrelse?

Test din egen personlighed i forhold til amerikanske præsidenter her (på engelsk) eller her (på dansk).

Ustabilt selvbillede

article-2040739-0DE92D9900000578-470_233x443 Identitetsdiffusion, som er et af de særlige træk ved borderlinepersonlighedsstrukturen, er udtryk for, at personen ikke kan bevare et stabilt billede af sig selv og andre. Billederne er ikke hele og integrerede, og personens oplevelser vil derfor veksle: Det ene øjeblik kan personen opleve sig dygtig, endog overlegen i en præstation – og i det næste øjeblik kan den samme person opleve, at han/hun ikkekan præstere noget af værdi. Personen kan måske godt huske den tidligere oplevelse, men det er, som om den ikke har nogen følelsesmæssig betydning. Oplevelsen af andre bliver på samme måde flad, overfladisk og endimensionel og det er som om det ikke er hele mennesker, der bliver omtalt.

Splitting

Som nærmere beskrevet i indledningsafsnitet om udvikling og livsfaser, er en af jegets opgaver at skabe en syntese af tidligere og senere oplevelser, sådan som de nu eksisterer som indre billeder eller forestillinger, som objektrelationer (eller objektrepræsentationer)

Hos det lille umodne individ finder en opspaltning af indre objektrelationer i “gode” og “dårlige” sted. Det sker på baggrund af det tidlige jegs manglende evne til at integrere eller bemestre angst på anden måde, end ved at holde de forskellige sæt af oplevelser adskilt. Denne aktive deling af de forskellige oplevelser er den forsvarsmekanisme, som kaldes splitting.

Splitting erstattes normalt senere end mere modne forsvarsmekanismer, først og fremmest fortrængning – men i tilfældet med borderlinepersonlighedsstrukturen beskytter slittingen fortsat jeget mod konflikter ved aktivt at opretholde en adskillelse mellem objektrelationer af forskellig følelsesmæssig kvalitet. Man kan derfor ofte se, at modsatte jegtilstande på skift aktiveres og så længe disse kan holdes adskilte, undgås angst.

Jegsvaghed og primitive forsvarsmekanismer

Der synes at være en sæt sammenhæng mellem jegsvaghed og splitting. Ved splitting sker der det, at aggressionen ikke neutraliseres og dermed ikke kan indgå som en kilde til jegudvikling. Samtidig kræver splitting færre ressourcer end fortrængning, så det svage jeg vil benytte splitting.

Omnipotens (almægtighed) og devaluering er tæt knyttet til splitting.

Personer med en borderlinepersonlighedsstruktur vil typisk idealisere en person, som de så kan skabe en både krævende og omklamrende relation til. Det kan se ud, som den jegsvage er afhængig af den idealiserde person, men på et dybere plan opleves denne ikke som en person i sin egen ret, men som en udvidelse af personen med borderlinepersonlighedsstrukturen, og han/hun kan behandle sit “idol” besiddende og skånselsløst.

Behovet for at kontrollere den idealiserede person, at bruge ham/hende, at manipulere omgielserne og ødelægge mulige fjender, er knyttet til forestillingen om, at den idealiserede er til rådighed for borderlinepersonen. Under følelsen af usikkerhed, selvkritik, afmægtighed findes almætige forestillinger, fx kan ytre sig som forventninger om at blive tildelt særlige privilegier, fordi man er noget særligt.
Devaluering af andre er en naturlig konsekvens af omnipotens: hvis en person ikke længere kan tilbyde tilfredsstillelse eller beskyttelse, kan han/hun ikke bruges og forkastes.

Projektion

Tidligere former for projektion og især prjektiv identifikation er andre forsvarsmekanismer, som er hyppige hos borderlinepersoner. Formålet med projektion er at slittte af med de “onde” eller aggressive selvrepræsentationer ved at tillægge andre dem, og konsekvenserne bliver, at omverdenen opleves som bestående af farlige og hævnende personer, som personen må forsvare sig imod. En sådan projektion af aggression yder dog ikke tilstrækkelig beskyttelse, især fordi borderlinepersonens jeggrænser er mere flydende. Derfor må de kontrollere andre for at undgå at blive angrebet af dem.

Projektiv identifikation

Borderlinepersonen vil typisk projicere dele af sig selv over på en anden person, dvs. benytte sig af forsvarsmekanismen projektiv identifikation, som er særlig karakteristisk i den henseende, at den kun i begrænset omfang respketerer adskullelsen mellem selv og omverden. På raffineret vis formår den projicerende at opretholde en kontakt med det projicerede materiale hos den person, som er modtager af projektionerne – og dermed kan kontrollere denne .

Benægten er betegnelse for den forsvarsmekanisme, borderlinepersonen benytter sig af når følelser, som personen har oplevet og husker at have oplevet, benægtes. Det kan ytre sig som to eller flere følelsesmæssigt uafhængige bevidsthedsområder. Personen kan på et tidspunkt udtrykke tanker og følelser om sig selv og omverdenen, som står fuldstændig i modsætning til de, han/hun har udtrykt på andre tidspunkter. Erindringen om andre oplevelser har imidlertid ingen følelsesmæssig resonans og oplevelser af forskellig følelsesmæssig kvalitet kan ikke bringes sammen.

Realitetstestning

I modsætning til psykosen, hvor evnen til realitetstestning er tabt, er denne evne bevaret hos borderlinepersonen. Dvs. at personen har bevaret evnen til at kunne skelne mellem selv og ikke-selv, og skelne mellem hvilke impulser og påvirkninger, der kommer fra personens indre og hvilke som kommer udefra. Negativt kan man formulere, at borderlinepersonen ikke har hallucinationer og vrangforestillinger og også har fravær af bizar adfærd eller tankeindhold. Det, der karakteriserer deres oplevele, er, at den er meget stærkt subjektivt farvet og endimensionel.

Social adfærd

Når man oplever borderlinepersonen i et behandlingsperspektiv, kan man se, hvorledes patienten etablerer et samspil, hvor han/hun tager én rolle og tildeler behandleren eller behandlere andre – og der kan ske et skift inden for kort tid. Eksempelvis kan patienten opleve sig som afvist, tom, værdiløs, og behandleren som den straffende, afvisende – og i næste øjeblik kan rollerne være byttet om. Gennem den projektive identilfikation kan patienten få behandleren til at føle sig som den del, patienten har projeceret over på ham/hende.

Otto Kernberg og borderline

Patienten har:

– Identitetsdifussion, dvs. identitetsforvirring. Manglende integratione af gode og dårlige sider i oplevelsen af sig selv og andre.

– En særlig primitiv forsvarsorganisation: Personen betjener sig i udpræget grad af de primitive forsvarsmekanismer som splitting, projektiv identifikation, fornægtelse, primitiv idealisering og omnipotent devaluering.

– Realitetsopfattelse intakt. Dette adskiller borderlinepersonlighedsorganisationen fra den psykotiske patient.

– Jegsvaghed som fx kommer til udtryk ved: svigtende angsttollerance, hvor jeget ikke er i stand til at neutralisere angsten, men må fjerne sig eller reagere udad, svigtende impulskontrol, som kan resultere i udageren, evt. en række aggressive udbrud, som er rettet mod ting eller mennesker, samt svigtende evne til sublimering – dvs. at personen ikke kan forme driftsimpulser, så de kan rettes imod socialt acceptable aktiviteter.

– Forstyrrelser i indlevelsen (empati) i andre mennesker, idet personen har svært ved at opleve andre mennesker i deres egen ret. Disse betragtes enten i overendsstemmelse med egne projektioner eller må diskvalificeres.

– Mangel på overjegsintegrering, som kan betyde, at overjeget er så skrapt, rigidt og fordømmende, at personen konstant føler sig ude af stand til at leve op til dens krav.

– Overskud af uneutraliseret aggression, som især forurener seksualiteten.

Comments are closed.



Vi bruger cookies. Mere information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/e/0/d/indadvendt.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/plugins/slickquiz/php/slickquiz-front.php on line 59