Kan danskere og muslimer arbejde sammen?

rockwool

Der findes et meget kompliceret videnskabeligt studie herom med 1000 forbehold og nuancer. Her vil vi forsøge at fremlægge nogle af pointerne i forsimplet form:

  • Den gennemsnitlige etniske dansker og den gennemsnitlige danske muslim er ikke lige produktive. Danskere er i gennemsnit mere produktive, og begge grupper har en (korrekt) fordom om, at det er sådan.
  • Når folk skal arbejde sammen med en anden person (og dele indtjeningen bagefter), og de ikke har nogen information om den, de skal arbejde sammen med, så diskriminerer begge grupper til fordel for deres egen etnicitet.
  • Men en stor del af denne diskrimination er jo rationel. Så hvad hvis man fjernede det rationelle incitament til at diskriminere?
  • Ved at give folk adgang til perfekt information om produktiviteten hos den, de skal arbejde sammen med, kan man se, hvem der diskriminerer på baggrund af etnicitet, og hvem der “blot” har økonomisk rationelle forventninger til den anden gruppe.
  • Når folk har adgang til perfekt information om den anden, vælger ca. 62% samarbejdspartner efter, hvor produktiv den anden person er, uanset etnicitet.
  • Ca. 38% diskriminerer dog mere, end hvad der er økonomisk rationelt for at være sammen med en person med samme etnicitet som dem selv.
  • Dog er disse 38% kun villige til at opgive ca. 8% af deres indkomst for at diskriminere, og de er meget prisfølsomme: Jo flere penge man går glip af ved at diskriminere, jo mindre tilbøjelig er man til at gøre det.

Tolkning: Hvis man anerkender, at økonomisk samarbejde og tillid er forbundne, så kan multietnicitet ikke i sig selv styrke tillid.

Mulige implikationer

Du kan få mere tillid til det enkelte menneske fra den anden gruppe, efterhånden som du lærer ham eller hende bedre at kende, men det er hans personlige kvaliteter, du vinder respekt for, og ikke gruppen, som han repræsenterer. Hvis du ved, at “muslimer er dovne,” men at Ahmed er flittig, så stoler du på Ahmed, ikke alle andre muslimer. Jo færre mennesker, der kan udføre et givent job, og jo højere profit der er i arbejdet, jo mere sandsynligt er det, at der vil være samarbejde på tværs af grupper. Derfor er det mere sandsynligt at se et multietnisk softwarefirma end et multietnisk værksted. Hvis du f.eks. har Google, Apple eller Facebook, så har jøder og arabere, pakistanere og indere etc. ikke “råd” til at være uvenner.

Omvendt kan medlemmer af minoriteter, som ikke har specialiserede evner eller ikke har evner til at beklæde jobs, hvor værdiskabelsen er nem at variere, være fanget i en ond spiral: Hvis en arbejdsgiver tænker på at ansætte en ny medarbejder, men medarbejderen kun vil forbedre arbejdsgiverens profit med meget små procenter, så vil arbejdsgiveren være tilbøjelig til at ansætte en fra hans egen gruppe. Hvis han ikke kan få en fra sin egen gruppe, så vil han være tilbøjelig til alligevel ikke at ansætte nogen, da den øgede profit ved at gøre det alligevel er så lav.Det gælder også den anden vej rundt: Hvis en muslim kan ansætte én medarbejder mere i sin forretning, men næsten intet ville tjene på at gøre det, så vil han være mere tilbøjelig til at gøre det, hvis ansøgeren også er muslim. Og at undlade at ansætte nogen, hvis han kun kan få en dansker.

Det gælder også, hvad angår investeringer i human capital: En arbejdsgiver vil ikke være lige så tilbøjelig i at lave langsigtede investeringer i en medarbejder, hvor arbejdsgiveren kun tjener lidt, hvis arbejdstageren er af en anden etnicitet. Så vil arbejdsgiveren tænke, at “det ikke vil være det værd.”

Bonuspointer:

  • Ved at sammenligne resultaterne, hvor folk havde perfekt information om deres samarbejdspartner, med et scenario hvor folk ikke kendte andet end etniciteten på den, de skulle samarbejde med, kan man se, at folk diskriminerer for meget til fordel for deres egen gruppe, når de ikke har andre parametre. 89,5% af muslimerne valgte f.eks. at arbejde sammen med en muslim, selv om de havde en (korrekt) rationel formodning om, at de ville få flere penge, hvis de arbejdede sammen med en dansker.
  • Begge grupper har (korrekte) rationelle forventninger om, at danskerne ville være mere produktive end muslimerne. Men både danskere og muslimer undervurderede, hvor meget mere produktive danskere er i forhold til muslimer. Der diskrimineres altså ikke “nok”, i forhold til hvad der er økonomisk rationelt.
  • Ingen tror tilsyneladende, at et arbejdshold vil blive mindre produktivt, blot fordi det er “blandet.”
  • Mænd var ca. 6% mere produktive end kvinder.
  • I de observerede data var der ingen, som blev mindre produktive af at arbejde sammen med en partner fra den anden gruppe.
  • Når først man kender “sandheden” om den anden, så diskriminerer danskere og muslimer lige meget og er også lige prissensitive i deres diskrimination.

Fordomsfulde muslimer og godtroende danskere?

I det scenario hvor folk ikke havde anden information end samarbejdspartnerens etnicitet, ville man have forventet, at begge parter valgte en dansker (da det ville betyde mere indtjening). Altså skulle resultaterne have set således ud:

Danskere: 100% vælger dansk samarbejdspartner
Muslimer: 100% vælger dansk samarbejdspartner

Men i stedet så de sådan ud:

Danskere: 88% vælger dansk samarbejdspartner
Muslimer: 10,5% vælger dansk samarbejdspartner

En mulig tolkning kunne være, at 12% af danskerne var for godtroende, mens 89,5% af muslimerne var for mistroiske. Men forskerne kan ikke forklare, hvorfor muslimerne er så mistroiske.

Comments are closed.



Vi bruger cookies. Mere information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close