Prospectors, analyzers og defenders

af G.L.S.

I forretnings verdenen taler man overordnet om tre forskellige strategier. Disse kaldes prospectors, analyzers og defenders. Prospectors er innovative virksomheder som Google, der er proaktive og dermed foran trends. Trendsættere kan man kalde dem. De er gode til at øjne muligheder og tør tage chancer. Analyzers er bagud i forhold til prospectors, da de først påbegynder projekter når de er set succesfulde andre steder, eller når de kan analysere sig frem til at der er en efterspørgsel. De er mindre risikovillige end prospectors, men klarer sig fint, grundet god research. Langt de fleste virksomheder har denne strategi, især i dag hvor data er så nemt tilgængeligt. De sidste er defenders. Dette kunne være TDC. Disse sidder på en god markedsandel og ændrer sig kun hvis samfundstendenserne bliver så stærke at de er nødsaget til at ændre taktik. (Eks. Skiftet fra fastnet telefoni til bredbånd) Defenders kan være firmaer specieliseret i en niché og gør sig konkurrencedygtige ved at fokusere på deres kernekompetencer.

Politikere har ligesom firmaer også en strategi for at komme i folketinget. Om end de selv vil beskrive deres unikke strategier anderledes kan de alle inddeles efter princippet om prospectors, analyzers og defenders.

Prospectors i politik er dem der sætter dagsordenen. Det er derfor ideologiske politikere, der har noget på hjertet og ikke blot deltagere i diskussioner andre har bragt op. Det grunder oftest i en utilfredshed med de nuværende tilstande, hvilket sandsynligvis er det der har ført dem ind i politik. Prospectors er ikke bange for, ikke at behage vælgerne, da de mener at kampen for at ændre samfundet er vigtigere.

Analyzers har med stor sandsynlighed været i folketinget mindst én gang. De har fået smag for det, og anser det vigtigt at blive genvalgt. Analyzers er dygtige til at følge deres partiprogram og deltager gerne i debatter hvor de forsvarer partiets holdninger. Dog anerkender analyzers også vigtigheden af vælgerne. De er derfor ikke blinde overfor tendenser, og er opmærksomme på hvad der er populært. En god strategi for en analyzer op til et valg ville være at bruge google analytics til at undersøge hvad danskerne søger mest på, eks. Ved ”Københavns Kommune”, og ellers studere forskellige polls. På denne måde kan man hurtigt og effektivt danne sig både slogan og mærkesager for det kommende valg.

Til sidst har vi defenders. Defenders kan gøre brug af forskelligt lignende strategier. Disse gør nemlig brug af deres kernekompetencer. Defenders er i politik væsentligt mere succesfulde end samme gruppe er på markedet. Kernekompetencer er i denne sammenhæng ikke unikke synspunkter, da disse ville medføre at personen lå i gruppen af prospectors. Kernekompetencerne må herfor være noget andet; troværdighed, charme, godt udseende og andre ikke politiske karaktertræk. Man kunne måske være fristet til at sige at dette var en noget uholdbar strategi, men siden 90% af danskerne ikke sætter sig ind i noget udover reglerne i Vild med dans, bør kandidaten ikke frygte noget. Det behøver ikke engang at blive afsløret at kandidaten er komplet uvidende, da de bare ansætter en spindoktor. Det gode ved defenders er at deres vælgere knap nok bemærker deres fejltrin og de kan dermed opveje for uvidenhed og fejltagelser med charme og til nøds; undskyldninger.