Dispositionen for socialistisk moral er medfødt

Saxo Banks Lars Seier Christensen siger i sin nylige tale til The Adam Smith Institute, at uanset hvor mange gange socialismen fejler, så bliver folk ved med at støtte den. Seiers modvægt til problemerne er at søge råd i Ayn Rands filosofi.

Vdr. pointen om, at socialismen altid kommer igen, selv om den fejler og fejler, så har ny forskning fra Jonathan Haidt, Ravi Iyer, Spassena Koleva m.fl. vist, at moralske intuitioner er bestemt af alle mulige andre faktorer end logik. Vi fødes prædisponerede for en given moral, som har det med at passe godt på en given politisk grundholdning. Har man f.eks. en moralsk intuition om lighed og omsorg, så har man det med at finde socialisme tiltalende, uanset hvor mange gange socialismen fejler, og uanset hvor pilråddent det intellektuelle fundament for socialisme er.

Rands argumentation for frihed og kapitalisme som en moralsk position går ud fra, at alle kan få samme moralske intuition som hende, hvis blot de bruger deres rationalitet. Men empirisk set lader det ikke til at være tilfældet. Seier siger det faktisk også selv i sin tale: Han vidste intuitivt, at de ting man finder i Rand, var rigtige, inden han havde læst hende.

Folk, der er prædisponerede for liberalisme, lader til at være den mindste gruppe, solidt overskygget af folk, som er prædisponeret for konservatisme eller socialisme.

Hvis de ovennævnte forskeres forskning er rigtig, så vil der blive ved med at krybe socialistisk moral ud af krogene, uanset hvor mange gange socialismen fejler. Og så er det bedste, liberale kan håbe på, at overbevise socialister om at lade andre folk være i fred.

Comments are closed.



Vi bruger cookies. Mere information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close