Sanne Søndergaards ‘Negertest’

Socialdemokraten og komikeren Sanne Søndergaard skriver i Politiken, at kønsdebatten er problematisk, da man kan anvende “negertesten” på udsagn om kvinder. Dette vil efter Søndergaards mening demonstrere, at kønsdebatten er problematisk efter følgende skabelon:

“Når negre ikke selv kan finde ud af at få topposter og professorater, kan vi konkludere, at de slet ikke er lige så interesserede som os hvide.”

Lasse Rimmer

Komikeren Lasse Rimmer siger på sin Facebook:

Negertesten:
“Efter en fødsel udvikler negere langt oftere en fødselsdepression end hvide gør”. Racistisk, uunderbygget sludder.
“Efter en fødsel udvikler kvinder langt oftere en fødselsdepression end mænd gør”. Empirisk, velfunderet kendsgerning.
Negertesten består ikke anvendelighedstesten.

Rimmer påpeger et par lignende “negertests,” som undergraver Søndergaards premis:

“Der findes i 2013 fitnesscentre og hoteletager i Danmark, hvor sorte ikke må komme, fordi hvide føler sig utrygge ved deres potentielt truende tilstedeværelse.”

“I Danmark anno 2013 er det stadig sorte, der i langt overvejende grad tager det fysisk farlige arbejde som f.eks. metro- og brobyggerier. De menneskeliv, som Storebæltsbroen og Øresundsbroen begge har kostet, har f.eks. kun været sortes; ikke én hvid mistede livet i arbejdsulykker under disse byggerier.”

Brian Mørk

Komikeren Brian Nørk påpeger:

“Hvis Sanne Søndergaard mener, der er lige så stor forskel på hvide og sorte som på mænd og kvinder, så er Sanne Søndergaard racist.”