ESFJ – portræt og beskrivelse

Den hårdtarbejdende og vellidte medspiller, som balancerer alles ønsker.

esfj-150x150 ESFJ’er er sociale væsener, som elsker mennesker. De er varme og interesserede i andre. De ønsker at kunne lide andre mennesker, og de har en særlig færdighed til at få det bedste frem i andre. De er ekstremt gode til at læse andre og forstå deres synspunkter. ESFJ’er har et stærkt ønske om at være vellidte og om at være behagelige for andre at være sammen med. Det gør dem meget støttende socialt. Folk kan lide at være tæt på en ESFJ, fordi ESFJ’er har en speciel evne til uvægerligt at få folk omkring dem til at have det godt med sig selv.

ESFJ’er tager deres ansvar meget alvorligt, og de er meget pålidelige. De værdsætter sikkerhed og stabilitet, og de har et stærkt fokus på detaljerne. De ser, hvad der skal gøres, og de gør det, før andre gør det, og de forstår, hvad det kræver at sikre, at en opgave bliver gjort.

ESFJ’er er varme og energiske. De har brug for validering fra andre for at føle sig godt tilpas. De bliver sårede, når andre udviser ligegyldighed, og de forstår ikke uvenlighed. ESFJ’er er meget givende mennesker, der i høj grad opnår personlig tilfredsstillelse i kraft af andres lykke (og altså ikke blot i kraft af deres egen). De ønsker at blive værdsat for, hvem de er, og hvad de giver til andre. De er meget sensitive og følsomme over for stemninger og andres bevæggrunde. Faktisk er ESFJ’er så omsorgsfulde, at de undertiden har svært ved at se eller acceptere en vanskelig sandhed om nogen, de holder af.

ESFJ’ers værdier er defineret eksternt. De har som regel meget udførlige ideer om, hvordan tingene skal være, og de er ikke generte omkring at udtrykke disse værdier, som de anser som nødvendige for gruppen. Men samtidig afstemmer de deres værdier og moral med verden omkring dem, snarere end med et indre værdisystem. ESFJ’er kan til tider have en stærk personlig moral, men denne moral er også delvist defineret af det samfund, de lever i. Der er ikke tale om idiosynkrasi.

ESFJ: Orden, etik og glæde

ESFJ’er er ofte meget etisk anlagte, og de søger at udføre deres handlinger i overensstemmelse med godhed og generøsitet. De er fornuftige i pengesager, men meget gavmilde og uselviske i at gøre det gode for andre. Deres altruistiske impulser er oprigtige.

ESFJ’er er normalt ganske populære og gode til at interagere med mennesker. De forsøger at gøre noget godt for andre, samtidig med at de følger et fast moralsk adfærdskodeks.

Alle ESFJ’er har en naturlig tendens til at ville kontrollere deres miljø. Deres bevidsthed finder sig bedst til rette med struktur og organisation, og de søger at planlægge og ordne ting omkring sig. ESFJ’er er mest komfortable med strukturerede miljøer. De er ikke tilbøjelige til at nyde at skulle gøre ting, der involverer abstrakte, teoretiske begreber eller upersonlige analyser, som de skal anvende uden at vise hensyn til menneskene omkring dem.

ESFJ’er nyder at skabe orden og struktur, og de er meget gode til at løse opgaver, som kræver den slags færdigheder. Men de skal være forsigtige med, at de ikke kommer til at være for kontrollerende over for mennesker i deres liv, der ikke ønsker at blive kontrolleret.

ESFJ’er har respekt for love, regler og autoriteter. De er ofte traditionelt anlagte, og de foretrækker at gøre tingene på den etablerede måde, snarere end at eksperimentere og hoppe over, hvor gærdet er lavest. Hvis ikke autoriteterne i en ESFJ’s liv støtter ham eller hende i at gribe tingene an på den traditionelle måde, som ESFJ’er ofte foretrækker, kan ESFJ’en blive ganske usikker og fokusere al sin opmærksomhed på blidt at behage andre uden tanke for opgaven og dens resultater. For sådanne ESFJ’er er det svært at finde balancen mellem at være for kontrollerende og at være for følsom.

Når ESFJ’er er bedst, er de varme, sympatiske, hjælpsomme, samarbejdsvillige, taktfulde, nede-på-jorden, grundige, entusiastiske og energiske. De nyder tradition og sikkerhed, og de søger et stabilt liv i gensidigt givende kontakt med venner og familie.

Hvem deler du type med? Se listen over berømte ESFJ’er her.

Emneord: Jungs Typer, Personlighedstyper, Jungianske Typer, Personlighedstests.

Comments are closed.



Vi bruger cookies. Mere information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/e/0/d/indadvendt.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/plugins/slickquiz/php/slickquiz-front.php on line 59