Om effekten af rynkecreme

af Majken Hirche, cand.scient.

En blond langbenet Neutrogena® model træder ind i Bo Bedre-hjemmet. Hendes idealkrop er slank og velproportioneret. Enhver kvindes drøm. Men det er ikke hjemmet, og ikke kroppen, vi her er interesserede i. Kameraet zoomer hurtigt videre og fæstner sig til kvindens unaturligt velplejede ansigt. Huden er misundelsesværdig glat og glansfuld, og først nu går det op for os, at her er tale om en midaldrende kvinde. Hun storsmiler til os, uden at en eneste fold præger hendes ansigt, og en velvillig stemme gør sin entré for at love fuld antirynke-effekt med verdens rynkefjerner molekyle nummer ét; Retinol.

Den ”videnskabeligt patenterede og dermatolog-anbefalede” rynkecreme, er blot en af utallige, som præparater som alle byder ind om den samme bonanza: Den evigt unge hud. De reklamerer alle intenst for deres budskab, og med få variationer, er opbygningen og budskabet altid det samme: Denne creme vil få din hud tilbage til dengang, det bedste du vidste, var Bamse og Kylling. Som med alle andre reklamer gælder det om at aktivere hjernens urinstinkter. Man trykker med andre ord løs på de evolutionære knapper: Sex, magt og penge til ham, og skønhed, mode og – i dette tilfælde – ungdom til hende.

Da ingen er ung for evigt, er alle en potentiel forbruger. Rynke-industrien er enorm, og hvert år postes der milliarder af dollars i forskning i aldring, og i vores søgen efter produkter og opfindelser, der kan forhindre den naturlige aldringsproces. Jo, der er høj cigarføring i kosmetikindustrien. Men selvom reklamerne lover ét, er sandheden i mellemtiden en anden.

Sandhed med modifikationer

I 1964 offentliggjorde forbrugerbladet Tænk en undersøgelse af en lang række rynkecremer. Kritikken var sønderlemmende. Ikke én eneste creme kunne bevises at have bare den mindste effekt. Forbrugerne sad imidlertid kritikken overhøring, og salget af opstrammende og udglattende sera steg og stiger fortsat, og det selvom senere undersøgelser gang på gang har bekræftet resultaterne af Tænks oprindelige undersøgelse: Der findes ikke et våben mod rynkerne.

Når først rynkerne har slået revner i huden, findes ingen cement. Uanset hvor flittigt ansigtet påsmøres med den ”patenterede, fugtighedsgivende” Retin-OX® med ”anti-rynke teknologi og multikorrektions-rynkefylder effekt”, eller med den ”Pro-Xylane ®- og Microlift R.A.R.E™-berigede” Ultra lift Pro-X creme, med ”revolutionerende løfteteknik samt genopstramnings- og repositionerings- effekt”, har alle disse cremer altså lige præcis ingen effekt.

Men når man går ”teknologierne” efter og kigger bag om de utilnærmelige navne, kan enhver videnskabsmand se, at der i virkeligheden er tale om produkter, som alle har samme forholdsvis primitive effekter på huden: 1: De fjerner døde hudceller (som enhver anden skrubbesvamp), og 2: De tilfører huden fugt (som enhver anden fugtighedscreme). Reducere rynker gør de ikke, men cremerne efterlader hunden blød og smidig, så den fremstår friskere for det blotte øje.

Hud og rynker

Hud består af øvre overhud og nedre læderhud. Overhuden indeholder hornceller, som beskytter huden, og læderhuden indeholder proteinfibrene collagen og elastin, der holder sammen på vævet. Collagen og elastin reduceres naturligt med alderen og nedbrydes endvidere ved skader og stress, og når huden ikke kan stå imod mere, så får vi rynker. Hvis en creme skal have en faktisk effekt mod rynker, skal den altså kunne påvirke den nedre læderhud og de celler, der danner proteinfibrene. Noget ingen kendte cremer kan.

Langt de fleste rynkecremer indeholder en eller flere af følgende aktivstoffer: Retinol (A-vitamin i ren form, der stimulerer dannelsen af nye hornceller), glycerin (en alkoholforbindelse med fugtabsorberende egenskaber), peptider (proteiner med sårhelende og celledannende egenskaber), ceramider (fedtmolekyle, udvundet af ko- eller grisehjerne, som smører hudens overflade), antioxidanter (f.eks. Q10 og C-vitamin, som bekæmper frie radikaler), AHA-frugtsyrer (peeler ved at opløse døde hornceller) og den fugtabsorberende forbindelse hyalauronsyre, som udvindes af hanekam. Disse stoffer virker, men kun i koncentrationer, der er så stærke, at de kan være skadelige for mennesker. Kosmetikindustrien er således henvist til at underdosere og håbe mod bedre vidende. Et håb, der både er ubegrundet og modbevist flere gange.

Comments are closed.



Vi bruger cookies. Mere information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close