Støjende kultur

af Søren K. Villemoes

Så skete det, der måtte ske. Café Saxon’s på Jagtvej har fået sat en limiter på deres anlæg. Hvis du ikke ved, hvad en limiter er, så er det ganske enkelt et apparat, der sørger for, at volumen ikke kan skrues mere op end til en bestemt grænse. Ønsker man et eksempel på, hvilken skade en limiter kan medføre, kan man give baren Flisen ved Enghave station et besøg. Her har hysteriske naboer fået påkrævet stedet en limiter, der gør det komplet uklart for gæsterne at høre forskel på den musik, der bliver spillet, og lyden af P1-debat fra en gammel transistorradio. Limiteren på Saxon’s skyldes, at en netop tilflyttet nabo åbenbart ikke kunne sove på grund af den høje musik og derfor kontaktede kommunen, der straks rykkede ud med en limiter for at redde hendes nattesøvn. Hun forsøgte aldrig at komme i kontakt med stedets ejer for at finde en løsning.

Café Saxon’s er et af Københavns helt unikke kulturelle steder, der har spillet en nøglerolle i musiklivet gennem de sidste mange år. Stedet har lagt hus til to aftener for reggae og én til hiphop hver uge. Samtlige reggae og hiphop DJ’s i byen har spillet der, og stedet har derfor en legendarisk status inden for disse scener. Saxon’s er en kulturinstitution. Et forum for musikelskere, der er besøgt af hundredevis af københavnere hver eneste uge. Stedet har fostret en lang række navne, der siden er gået hen og har modtaget bred anerkendelse. Det var eksempelvis her, at Tue Track fik sit gennembrud i det københavnske musikliv. Baren har desuden været hjemsted for DJ Static i årevis, og var engang det eneste sted i byen, man kunne høre Northern Soul. Saxon’s har været ynglested for stort set alle københavnske hiphop og reggae i DJ’s de sidste mange år og har haft besøg af en bred vifte af DJ’s fra det øvrige Skandinavien.

Men alt dette er vel ligegyldig viden for en nytilflyttet pige, der gerne vil have ro omkring sig om natten, og åbenbart ikke havde tjekket op på kulturlivet i sit lokalområde, før hun købte lejligheden. Det er utroligt, hvor lidt ydmyghed nye naboer viser i København. Hvis jeg flyttede til en vestjysk landsby, ville jeg gå meget stille med dørene og først lære lokalsamfundet at kende, før jeg overhovedet ville overveje at begynde at brokke mig og komme med forslag til ændringer. Hvis jeg ikke viste denne ydmyghed, ville jeg aldrig kunne komme ind i varmen i lokalsamfundet. Problemet med København er, at folk sagtens kan falde til i byen på trods af, at de ikke ejer den mindste respekt for deres lokalområde. Vi har desværre ikke tradition for at hive høtyvene og faklerne frem, hver gang en nytilkommen tosse ikke kender sin plads. Det burde vi, for byen er langsomt, men sikkert, ved at falde i fjendens hænder.

Byen har de sidste år oplevet en eksplosion i støjklager. 25 procent stigning i antallet på blot tre år. Det er alarmerende og samtidigt endnu et eksempel på den omfattende mangel på respekt for bylivet, som nytilflyttere demonstrerer. At være selvcentreret, egoistisk og asocial er åbenbart privilegier, der kommer med friværdien. I takt med at det bliver dyrere og dyrere at leve i byen, ser det ud til, at folk føler, at de har mere og mere krav på fred og ro, når de kræver det. Det er en forkert udvikling.

København er Danmarks største by og hovedstad. Med dette følger der naturligvis nogle kulturelle forpligtelser, der ikke kan eller skal ignoreres. Menneskelig aktivitet har det med at generere larm og et rigt kulturliv kan altså ikke eksistere uden et vist decibelniveau. Det kan simpelthen ikke være en langsigtet kulturpolitisk løsning, at en enkelt piges nattesøvn er vigtigere, end at en af Københavns vigtigste kulturinstitutioner for sort musik kan spille musik, der er højere end en transistorradio. Kommunen burde istedet uddele ørepropper til klagende naboer. Dette er langt billigere end at investere i alle de limiters, der kun bidrager til at slå kultur ihjel. Vi kan ikke gøre alle glade. Vi er nødt til at vælge side i konflikten mellem emsige naboer og spillesteder. Der findes ingen gylden middelvej.

Jeg er ingen fan af Klaus Bondam, men det er da rart at se, at hans hovedløse knæfald for ‘de kreative’ åbenbart betyder, at han har taget den rigtige side i denne sag. Der skal dog mere til end blot velvilje. Der skal mere drastiske metoder til, hvis klagende naboer skal begynde at forstå, at byen ikke drejer sig om dem. Konflikten.dk foreslår, at kommunen giver mere tilskud til, at cafeer og klubber kan lydisolere ordentligt, at alle indkøbte limiters smides i kanalen og at man holder op med at forsøge at gøre alle parter tilfredse. I sidste ende er der et valg, der skal tages: Ønsker vi en forstad eller en storby? Man kan ikke få begge.

Comments are closed.



Vi bruger cookies. Mere information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close