Sørine Gotfredsen og root causery

af Pernille Sørensen, cand.mag.

Den britiske journalist Nick Cohen har advaret mod det, han kalder ‘root causery’, hvilket den danske journalist Søren K. Villemoes giver en glimrende opsummering af begrebet i nyhedsmagasinet Ræson:

[Root causery er en praksis] hvor man automatisk læser sine egne politiske mærkesager ind i terroristens gerninger. Da al Qaeda sprængte bomber på Bali, var flere debattører i England ude og tale om, at det også skyldtes vestens uansvarlige turisme i fjernøsten – som om at al Qaeda kæmpede for bæredygtig turisme. Da bomberne sprang i Madrid i 2004, var mange ude og give Spaniens deltagelse i Irak-krigen skylden – som om al Qaeda var en slags antikrigsaktivister. Da Westergaard blev overfaldet i sit hjem, bebrejdede flere hans tegning – som om terroristen kæmpede for den gode tone i debatten. Forklaringerne har det med at minde mistænkeligt meget om folks egne politiske holdninger.
     Man har ofte en tendens til at læse egne aversioner, idiosynkrasier og politiske holdninger ind i terrorismen. Men det er en fælde – det siger altid mere om den, der fremkommer med analysen end om terroren og terroristen.

Her vil jeg blot tilføje, at netop ‘root causery’ også er hvad den danske sognepræst Sørine Gotfredsen gjorde sig skyldig i, da hun i sin (dunkelt tænkte og dunkelt skrevede) kronik ‘Lad os bruge Anders Breivik rigtigt‘ gjorde Breiviks terrorhandlinger til et spørgsmål om den muslimske indvandring til Europa.

Ifølge Gotfredsen så skal Breiviks terrorangreb forklares med, at ”volden vil bryde ud, når islam og kristendom støder sammen”; og – fordi indvandringen og multikulturalismen ”presser menneskene mere end hvad klogt er.” Men her gør Gotfredsen sig skyldig i root causery, for efter retssagen mod Breivik er overstået kan vi se, at Anders Breivik er et svært forstyrret menneske; en identitetsforstyrret ”rebel without a cause”, der (som han selv har indrømmet) lige så gerne ville have slået til mod Obama, som mod det norske socialdemokrati. En mand, der før han blev terrorist prøvede at gøre sig gældende i politik, men opgav da det viste sig for møjsommeligt. En langt bedre forklaring på Breivik er derfor, at manden er narcissist, og at han ville have kastet sig over hvad som helst, som kunne give ham berømmelse og beundring i ekstremistiske kredse.

Og sådan kan vi også forklare hvorfor Breivik lige så gerne ville have slået til mod Obama. I en tid uden muslimsk indvandring var der stadig folk, som skød på John Lennon, JFK og Ronald Reagan. Fordi det gav berømmelse og beundring.

Comments are closed.



Vi bruger cookies. Mere information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close