Der findes et sted på kloden, hvor man habituelt gør alt det modsatte af, hvad den danske venstrefløj anbefaler. Men er det sted så en katastrofe? Nej, tværtimod – det sted er Silicon Valley.
Af Ryan Smith, journalist og forfatter
Google. Facebook. Apple. Lyder disse virksomheder mon bekendte? De er blot et fåtal af de mange innovative virksomheder, der er kommet ud af de nordcaliforniske småbyer, der til sammen går under betegnelsen ”Silicon Valley”.
Silicon Valley er et underligt sted: I ”the valley” er den altovervejende økonomiske motor nemlig de mange små ”start-ups” – teknologivirksomheder, som hurtigt bliver banket på benene, og hvoraf nogle vokser til Google-størrelse, mens andre går i glemmebogen og i værste fald konkurs.
Silicon Valley er også et sted, hvor den overvejende majoritet af disse ”start-ups” drives af hvide, jøder og asiatere, som næsten alle er mænd, og som typisk arbejder hårdt på teknologien, mens afroamerikanere og hispanics (samt blonde trofækvinder) arbejder mindst lige så hårdt på at servicere dem. Silicon Valley er således også et sted, hvor arbejdsmarkedet i praksis er race- og kønsopdelt.
Og endelig siger det sig selv, at den, der arbejder med at gøre rent og servere kaffe, ikke tjener det samme som den, der arbejder med at programmere og finansiere. Udover race- og kønsskævhed er Silicon Valley altså også hamrende ulige.
Så uligheden er massiv, cheferne er mænd, og så er arbejdsmarkedet tillige stærkt raceopdelt. Alt i alt burde Silicon Valley altså være en økonomisk katastrofe, hvis man spurgte den danske venstrefløj, som jo altid kræver mere lighed, mere ’inklusion’ og (indtil for nylig) flere kvinder i bestyrelserne.
Problemet er bare, at Silicon Valley ikke er nogen katastrofe: Analysehuset ’Joint Venture’ har regnet på sagen, og hvis Silicon Valley var et land, så ville den personlige indkomst være ca. 398.000 kr. pr. indbygger i 2010. Ifølge Danmarks Statistik var det tilsvarende tal for Danmark ca. 283.000 kr. pr. indbygger i 2010. Altså er disse mennesker, der har gjort alting fuldstændig modsat af, hvad venstrefløjen anbefalede, 40% rigere end os, og det uden at justere for pengenes købekraft, som er væsentlig højere i USA.
Der er sådan set ikke noget galt med inklusion og mangfoldighed. Det går jeg også selv ind for. Det går først galt for venstrefløjen, når den stiller mangfoldighed op som årsagen til vækst. Og det gør den ofte. Tag blot den radikale Anna Mee Allerslevs kronik ”Den ny værdikamp” (Berlingske 17.08). ”Mangfoldighed er en ressource, en kilde til vækst,” skriver Allerslev med henvisning til integrationsindsatsen. Men hvad nu, hvis hun tager fejl? Hvad hvis det i virkeligheden ikke er mangfoldighed, som skaber vækst, men snarere kompetencer, som skaber vækst?
Det er den tankegang, som styrer indvandringen til Silicon Valley. Blandt de tre typer visa, som langt de fleste indvandrere kommer til egnen på, er: (1): Du er specialarbejder, og en eksisterende virksomhed siger god for dig. (2): Du kan dokumentere, at du har talent i verdensklasse inden for dit felt. (3): Du har en stor pose penge og vil gerne starte en virksomhed i USA.
Danmarks strategi på udlændingeområdet har som bekendt været anderledes. Fra slutningen af 1960’erne til 1973 inviterede vi ufaglærte indvandrere fra især Tyrkiet, Pakistan, Jugoslavien og Marokko herop, og i 1983 vedtog Folketinget det, der sidenhen blev kendt som ”verdens mest liberale udlændingelov.” Siden slutningen af 60’erne har vi altså fået masser af mangfoldighed uden nødvendigvis at få kompetencer. Og så vidt eksperterne kan regne sig frem til, så har den type indvandring været en udgift for Danmark.
Således kan det undre, når venstrefløjen igen og igen vil belære os om, at mangfoldighed i sig selv skaber vækst. Ikke kun, hvad angår indvandring og etnicitet, men også hvad angår køn og drømmen om de 40 % kvinder i toppen. ”Kun fanatisme er farlig,” skriver Allerslev i sin kronik, men er det ikke i sig selv en form for fanatisme at tro, at kvantitet af sig selv vil slå over i kvalitet, når den ene statistik efter den anden viser det modsatte?
Jeg ønsker ikke amerikanske tilstande, og jeg ved ikke, om der foregår skjult diskrimination til fordel for hvide mænd i Silicon Valley. Det er heller ikke pointen. Pointen er, at kompetencer er vigtigere end mangfoldighed. Så please, kære venstrefløj: Kan vi ikke godt slippe for feel-good flosklerne om, at bly bliver til guld gennem ”inklusion” og ”accept”, snarere end gennem kompetencer og hårdt arbejde?
et billede, I præsenterer for danskerne, er åbenlyst usandt. Ellers ville et sted som de facto er raceopdelt, socialt skævt og drevet af mænd jo ikke kunne være det mest innovative vækstcenter på kloden. Så spørg en gang jer selv: Hvilke implikationer har eksistensen af Silicon Valley for jeres verdenssyn?