Personlighedstypers evolutionære polariteter

skrevet af Ryan Smith, konstrueret efter en teori af Theodore Millon

Ifølge den amerikanske psykolog Theodore Millon kan personlighedsforstyrrelser brydes ned i tre akser, som hver i sær afslører en evolutionær tilpasningsstrategi:

Akse 1: Pain / Pleasure – Hvad orienterer man sig imod i livet? Mod nye muligheder og risici? (Så er man høj på pleasure.) Eller fokuser man i stedet på at konservere det man har, de gamle venner, gamle rutiner og ikke så meget andet? (I så fald er man høj på pain).

Akse 2: Active / Passive – Hvordan samspiller man med sit nærmiljø? Siger man ‘ja’ og ‘amen’ til ledelsen, indtil man en dag selv bliver leder? (I så fald er man høj på passive). Eller siger man fra overfor dårlige og irrationelle bestlutninger? (I såfald er man høj på active.) Manipulerer man folk omkring sig, så helheden passer bedre med ens egne ønsker? (I så fald er man active.) Eller er man fokuseret på at opnå anerkendelse og respekt indenfor det eksisterende system? (I så fald er man passive.)

Akse 3: Self / Other – Hvad er ens strategi for at reproducere? Går man efter at tilbyde ens seksualpartner et stærkt selv? (I så fald er man høj på self). Eller søger man at pleje andre, så de i det skjulte bliver afhængige af en? (I så fald er man høj på other.)

Antisocial personlighed

  • Styrer efter Nydelse: Den antisociale har ikke udviklet sin smerte-polaritet og trives derfor med store risici og kan udvise foragt for egen sikkerhed og velvære og udsætte sig selv og andre for smerte uden at tænke videre over det.
  • Aktiv + Selv: Den antisociale har ikke tillid til andre mennesker og søger derfor at opnå maksimal autonomi. Da andre mennesker alligevel er ligegyldige, så kan den antisociale nemt ofre dem for at opnå personlig nydelse (forstærkning).
  • Psykodynamik: Den anti-sociale personlighed går kompromisløst efter livets glæder, men kan aldrig blive fyldt op. Resultatet er en person, der finder mere glæde i at tage, end i at have. Læs mere her.

Sadistisk personlighed

  • Den sadistiske personlighed kombinerer træk fra den antisociale og den narcissistiske personlighed.
  • Forstyrrelse: Andres smerte er sadistens nydelse. Sadisten føler, at han har forstærket sig selv, når han har nedbrudt andre, men han har i realiteten blot konserveret sin plads i det sociale hierarki. Eksempel: Sergenten, der straffer de menige i sin deling urimeligt hårdt, fordi han underbevidst frygter, at de er bedre end ham.
  • Forstyrrelse: Sadisten undgår smerte ved ”forebyggende angreb”, hvor han påfører andre smerte.

Tvangspræget personlighed

  • Lav på Nydelse: Den tvangsprægede person oplever relativt lidt glæde ved livet. Vedkommende har svært ved at give slip og føler, at han bør holde sig inden for rammerne af det, han kender og har accepteret. Derfor stritter han imod nye oplevelser og konserverer sin livsførelse og sine rutiner.
  • Konflikt: Personens egne ønsker udtrykkes forklædt som hjælp til andre.
  • Konflikt: Bag facaden af at hjælpe andre har personen et dybtfølt ønske om at gøre sig gældende, som ofte er ubevidst for personen selv. Ønsket om at dominere kommer derfor til udtryk ad indirekte kanaler, såsom gennem foragt for folk der ikke kan styre deres vægt, økonomi, karriere og øvrige livsforhold.
  • Konflikt: Personen hjælper andre mere, end hvad vedkommende undertiden har lyst til, fordi han føler, at ”det skal han” for at være et ordentligt menneske.
  • Seksualitet: Visse tvangsprægede personer kan i seksuelle henseender se ud som sadister, da de undertiden tænker på at binde og “dominere” deres partner. Hos den tvangsprægede person skyldes sådanne træk dog ikke psykologisk sadisme, men snarere, at vedkommende er usikker på, hvordan han skal agere i den seksuelle situation; en aktivitet der ofte er præget af uforudsigelig spontanitet. At binde partneren fast og “dominere” repræsenterer således et ønske om kontrol og forudsigelighed, snarere end et ønske om egentlig dominans.
  • Psykodynamik: På overfladen er den tvangsprægede person den, der går mest op i regler og normer, men psykodynamisk siger man, at personen dybest set hader at ligge under samfundets normer, og inderst inde ville ønske, at vedkommende kunne bryde fri og være sig selv. Det sker dog ikke, for personen er bange for at blive socialt udstødt hvis ikke han lever op til alle de forventninger andre har til ham. Følgeligt er hans foretrukne forsvarsmekanisme også Reaction Formation, dvs. at lgive udtryk for det modsatte af, hvad vedkommende egentlig ønsker og tror på.

Dependent personlighed

  • Passivitet + Andre: Den dependente forholder sig passivt, tager få selvstændige initiativer, og er bange for konflikter. Lægger sig gladelig ind under dominerende personer og opgiver gerne egne ønsker for at tilfredsstille folk omkring sig. Den dependente er meget sensitiv over for andres ros og afvisninger, og han kan opleve angst og tristhed, hvis han ikke får påskønnelse fra andre.

Narcissistisk personlighed

  • Passiv + Selv: Narcissisten har det selvbillede, at han selv er så dejlig, særlig, udvalgt og overlegen, at livets goder vil komme til ham helt af sig selv. Mange personlighedsteoretikere (eks. Kernberg) har bemærket, hvordan narcissisten kan ligne den antisociale, men her ser vi, at mens de to har ligheder, så er den antisociale udpræget modificerende og autonom, mens narcissisten lader stå til ud fra en antagelse om, at andre vil kaste sig for hans fødder i beundring. Den antisociale er hyperspecifik om, hvad han ønsker at opnå; narcissisten er ligeglad med hvad han opnår anerkendelse for, når bare han høster anerkendelse og beundring. Hvor den antisociale er bevidst om, at vedkommende skader og udnytter andre, så er narcissisten i reglen så optaget af egne ønsker og mål, at han ikke fatter, at han skader andre og træder på deres følelser ved at bruge dem som midler til at nå sit eget mål.
  • Passiviteten kommer bl.a. til udtryk ved, at narcissister oplever fornøjelse i at nusse om egne behov; de kan tulle rundt i deres egen verden og nyde den ekstra gode luksuschokolade, de holder så meget af, eller dagdrømme om succes og beundring. Alt imens farer verden forbi og belønner de folk, der rent faktisk yder en indsats.

Histrionisk personlighed

  • Nydelse + Smerte: Den histrioniske personlighed minder om den antisociale på den måde, at den histrioniske person også ønsker at opnå del i livets ypperste goder (den hurtigste bil, den bedste vin, den flotteste kæreste, osv.). Men hvor den antisociale trives med risiko og har det med at se stort på egen sikkerhed, så er den histrioniske person næsten lige så bange for at miste, hvad han har, som han er lysten efter at opnå mere, end han har. Han vil gerne spille i livets casino, men kun hvis han på forhånd får garanti for, at han vil vinde, hver gang han spiller. Ellers bør andre spille og give ham en del af indtægterne, som beskrevet i næste afsnit. Et område, hvor den histrioniske person dog kan være særligt risikovillig, er i forbindelse med utroskab, hvor udsigten til en ny parter udgør den sikkerhed og validering fra andre, som han søger, hvilket kan gøre ham mere kæk og autonom i forhold til at risikere forholdet til sin eksisterende partner.
  • Aktiv + Andre: Den histrioniske person tror grundlæggende, at fornøjelse, sikkerhed, tryghed og ”det gode liv” kun kan komme via andre. Han har derfor et stort, ofte endeløst, behov for positiv opmærksomhed og validering fra andre, og følgelig har han lært sig at manipulere folk omkring sig til at lægge ekstra mærke til sig. F.eks. forstår han på udspekuleret vis at fiske efter komplimenter, og han er god til at få andre til at tage ansvar for sig og ligeledes til at få andre til at ”løfte hverdagens byrder” fra sine skuldre. Således er den histrioniske person på sin vis også en narcissist, eller i hvert fald en egoist: Det er naturligt og retfærdigt, at andre skal påtage sig ekstra opgaver for at skåne den histrioniske person, og han har på den måde et instrumentalt forhold til andre mennesker. Den histrioniske person manipulerer altså den sociale situation (Aktiv), samtidig med at vedkommende på paradoksal vis fremstiller sig selv som svag.
  • Psykodynamisk: Psykodynamisk siger man, at den histrioniske bl.a. er så optaget af andres opmærksomhed og det, at være social fordi deres foretrukne forsvarsmekanisme, foruden dissociation, er, at undertrykke ubehagelige erkendelser om, at de ikke er så dejlige, som de selv går og tror. Er den histrioniske person alene, kan sådanne tanker komme snigende, men socialiserer han kan han optage sige tanker af, at høste anerkendelse og beundring fra andre.

Negativistisk personlighed

  • Konflikt: Den negativistiske person har tidligt i livet oplevet en følelse af utilstrækkelighed og udviklet en fornemmelse af, at vedkommende ikke var lige så kompetent som sine jævnbyrdige. Samtidig har den negativistiske person dog en stærk trang til at være egenrådig og original, og derfor foragter han de folk omkring sig, som han opfatter som mere egenrådige og originale end ham selv. Han ønsker, at han selv var egenrådig, men samtidig tør han ikke, og derfor pendulerer han frem og tilbage mellem at forsøge at være egenrådig, for så efter et stykke tid at opgive og lægge sig ind under andre, for så senere igen at begynde at sabotere og foragte dem.
  • Selv-orientering + manglende Nydelse: Den negativistiske person ønsker som nævnt at stå på egne ben, men har samtidig ikke udviklet en evne til at finde nydelse ved selv at opnå nye ting. Den negativistiske person er interesseret i at udvikle et stærkt selv, men er ikke selv-forøgende, hvorfor vedkommendes forsøg på at agere stærk og selvstændig uundgåeligt vil slå fejl. Resultatet bliver en letargisk, stillestående personlighed, der på sin vis minder om en selvbevidst udgave af den skizoide.

Comments are closed.



Vi bruger cookies. Mere information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close