Af Ryan Smith
I en nyligt overstået debat diskuterede sociologen Henrik Dahl og feministen Jette Hansen forholdet mellem liberalisme og feminisme. I denne debat slog sidstnævnte fast, at danske borgerlige har haft behov for at finde en institution, som de kunne bruge til at udlægge feminisme som ”tyranni og undertrykkelse af menneskers frihed,” og at den institution så mere eller mindre ufortjent er blevet Kvinfo.
Jeg er en af de liberale, som tidligere har skrevet kritisk om Kvinfo i landets aviser. Men modsat hvad Jette Hansen siger, så går min anke mod Kvinfo ikke så meget på, hvad Kvinfo egentlig mener. Nej, min anke går først og fremmest på, at Kvinfo er finansieret af skatteyderne, og ærligt talt, så er det denne indsigelse mod Kvinfo, som jeg oftest hører i det liberale miljø
Kvinfo har trukket penge ud af den offentlige kasse hvert år siden 1987, og ifølge kulturminister Uffe Elbæk (R) er der ingen slutdato for, hvornår det mon er meningen, at Kvinfo skal kunne stå på egne ben. Det lyder måske underligt, men der er en forklaring.
Med politik er det sådan, at når først ”special interests” har fået lufferne ned i statskassen, ja, så er det så godt som umuligt at få dem ud igen. Se blot EU’s landbrugsstøtte, eller på USA’s støtte til majs, som man simpelthen ikke kan få lukket ned for. Problemet med ”special interests” er, at hvis den ene side af Folketingssalen prøver at fjerne statsstøtten, så vil den modsatte side hurtigt kunne vinde et par loyale vælgere ved at skride til undsætning og love fortsat støtte.
Jeg foreslår derfor en exit-plan for Kvinfo, som burde være i alles interesse: Der indgås et bredt forlig om en slutdato for støtten til Kvinfo (eks. alle partier med undtagelse af R, SF og Ø). Over en ti-årig periode reduceres det offentlige tilskud til Kvinfo med ti procentpoint per år. Efter ti år vil Kvinfo så være selvforsynende. Til den tid vil Kvinfo så have fået støtte i 35 år (1987 – 2022), hvilket også virker som et dejligt rundt tal.
Halvdelen af de frigjorte penge går til skattelettelser, så blå blok bliver glade. Den anden halvdel af pengene går til øget forbrug i den offentlige sektor, så de røde kan klappe i hænderne. Kvinfo spares for det chok, det vil være pludselig at miste al sin finansiering med ét, og når organisationen så er selvforsynende i 2022, så skal den ikke længere bekymr , at andre kan opfatte det som et meningstyranni, at Kvinfo får offentlige kroner for at moralisere over for folk, der ikke mener som dem.
Kvinfo vil måske være uenig i denne prioritering, men ærlig talt: Gratis penge i millionklassen over en 35-årig periode. Man skulle da være et skarn for at kræve mere.
Hvis Cepos og Cevea kan stå på egne ben, så kan Kvinfo også.