af Ryan Smith

I dronningens nytårstale blandede monarken sig igen i politik, og vanen tro har dronningens holdningstilkendegivelser udløst furore og ført til debat om monarkiets fremtidige status i Danmark.

Debatten har bølget frem og tilbage, og på royalisternes side har Det Konservative Folkepartis Rasmus Jarlov været ude med følgende argument i Politiken:

”Hele monarkiet er en gammeldags institution. Det er netop derfor, det har en rolle at spille i dag og derfor et stort flertal af danskerne elsker det. Det er den mest synlige forbindelse til vores unikke mere end tusindårige historie som selvstændig veldefineret nation.”

Kongehuset er en institution, javel. Men uanset hvad man mener, at kongehusets fremtidige status bør være, så mangler der under alle omstændigheder et opgør med den unuancerede historie, der fortælles om det danske kongehus i broderparten af de danske historiebøger. Eksempelvis er der udbredt folkelig glæde ved mindet om Christian IV, mens kun de færreste er klar over, at Christian IV var en økonomisk og geopolitisk katastrofe.

Mange har fremført det argument, at kongehuset repræsenterer en institution, men hvilken institution er det egentlig, som vi her har med at gøre? Jo, bl.a. en institution, som prioriterede opførelsen afforskellige prestigepaladser, som royalister i dag er glade for, på bekostning af sultende mennesker i Norge, Island og på Færøerne. Kan vi blive enige om, at det var ulækkert, at Saddam Hussein byggede paladser, mens befolkningen sultede ihjel? Ja? Kan vi så også blive enige om, at det var det samme, der skete under Christian VI?

Eller hvad med pietismen, under samme Christian VI, som omdannede Danmark til den tids svar på Mullah Omars Afghanistan, hvor alle undervisere og præster helst skulle have de rette religiøse holdninger for at bedrive deres erhverv, og hvor teatre og anden underholdning helst skulle være forbudt?

Hvad nu, hvis vi sagde, at kongehuset under enevælden brugte de mange gratis penge fra Øresundstolden til at opføre sig som mellemøstlige klanledere/monarker/diktatorer gør på grund af de mange gratis penge fra olien? Som statsoverhoveder, der ikke behøvede kere sig om befolkningens levestandard, men blot brugte deres magt til at bygge paladser og kaste deres land ud i den ene skadelige krig efter den anden?

En reformation af kongehuset?

Fint nok at se på forskellige hybridløsninger, men der bør som minimum være en opt-out ordning. Kongehuset kan finansieres via en særskat for de interesserede. Det skaber selvfølgelig den problematik, at ingen gider betale for et public good hvis andre kan freeride, og derfor bør kongehuset og støtter innovere, og tænke i ‘perks,’ dvs. små frynsegoder, som de, der betaler til kongehuset kan få, mens de, der ikke betaler ikke får dem. Det kunne f.eks. starte med, at hoffet udsendte særlige julekort, med navngiven hilsen, til de borgere, som valgte at betale til institutionen.