Rune Kristensen angriber i Berlingske 16. september CEPOS for at svigte de konservative elementer af det fælles borgerligt-liberale tankegods.
Kristensen påstår, at der fra CEPOS’ side har været ”larmende tavshed” i forbindelse med sommerens debat om konservatisme og liberalisme. Men der har netop ikke været larmende tavshed fra vores side. Vi har deltaget i det omfang, vi er blevet inviteret med i debatten. Således har CEPOS’ direktør, Martin Ågerup, gæstet P1 Debat 7. september for at diskutere netop liberalisme og konservatisme. Den udsendelse har Rune Kristensen ikke hørt, og således ved han ikke, at Ågerup der beskrev sig selv som både konservativ og liberal.
I sit indlæg i Berlingske finder Rune Kristensen lejlighed til at problematisere, at CEPOS har fået Niels Westy Munch-Holbek til at lede og koordinere undervisningen. Kristensen citerer i sit indlæg fra et opslag på Munch-Holbeks lukkede Facebook-væg. Her kan det undre, at Kristensen ikke også fandt lejlighed til at citere Munch-Holbek for følgende: ”Jeg skal samtidig understrege, at jeg IKKE er ansat på CEPOS, og således ikke på noget tidspunkt udtaler mig på vegne af CEPOS. Det indebærer naturligvis – og det er måske nok så vigtigt – at CEPOS ikke kan stilles til ansvar for ytringer fra min side.” Kristensen har også overset de mange opslag fra Munch-Holbek på Facebook, hvor han betegner sig selv som konservativ.
Endelig fortæller Kristensen løsrevet i sit indlæg, at “flere personer tilknyttet CEPOS kaster mudder efter navngivne konservative”. Disse ”flere personer” viser sig blot at være to, som ikke er ansat på CEPOS og ikke udtaler sig på vegne af CEPOS. De ”navngivne konservative” viser sig blot at være én debattør, der efter eget udsagn bekender sig til et politisk ståsted, der er “lige så uforstående over for stalinisme som over for liberalisme“. I sit indlæg nævner Kristensen selv Reagan og Thatcher som forbilledlige konservative, som CEPOS angiveligt skulle have tabt den åndelige forbindelse til. Men Reagan og Thatcher ville aldrig have accepteret at blive slået i hartkorn med et politisk standpunkt, som lå “lige langt fra stalinisme og liberalisme.”
Som Reagan sagde: “Hvis man virkelig analyserer det, så tror jeg, at hjertet og sjælen i konservatisme er liberalisme.” Hvis Rune Kristensen virkelig ser favorabelt på Reagan, så gør han klogt i at huske på Reagans ord.