Rifkin og Zero Marginal Cost-samfundet

Jeremy Rifkin har skrevet en bog ved navn Zero Marginal Cost Society. Heri argumenterer han for, at kapitalismen er ved at være slut til fordel for en økonomi, hvor folk deler designs for fysiske ting med hinanden gratis, og 3D-printer dem til sig selv billigt. Dette vil ifølge Rifkin sætte kapitalismens dominans under en skæppe.

Det er nemt at være enig med ham i, at der kommer et Wikipedia of Things i løbet af de næste årtier, og at dette kan løfte almindelige menneskers livskvalitet betragteligt. Dog kan er det svært at se se hvorfor dette skulle være dårligt for kapitalismen. Kapitalister er interesseret i profit, ikke omsætning. Den kvalitet af produkter, som vil blive billigere, eller næsten gratis, som følge af et Wikipedia of Things er alligevel mest produkter med høj omsætning og lav profit.

I modsætning hertil kender man lækkerhedsmonopoler såsom Iphone og Porsche. Disse produkter vil ikke blive billigere så længe, der stadig eksisterer intellektuel ejendomsret, tværtimod vil de snarere blive dyrere, da folk nu er i stand til at spendere en større del af deres indkomster på livsstil og luksus. Den udvikling, Rifkin beskriver, sandsynligvis vil føre til bedre levestandard for almindelige mennesker. Men samtidig vil den også føre til større ulighed, da konkurrencen om at levere et produkt, folk vil have på markedsvilkår vil blive så skarp, at færre vil være i stand til at deltage.

Derudover er der intet, der tvinger kapitalister til at sætte prisen i nærheden af marginalomkostningerne, sådan som Rifkin hævder – Google AdSense har f.eks. en zero marginal cost på deres reklameservices. Alligevel tager Google 32% af partnerens indtjening, ikke 1% som de ville gøre, hvis deres priser var bestemt af marginalomkostningerne. På samme måde kan man forestille sig andre aggregatorer og “essentielle led” i hans fremtidsøkonomi vil få et ganske behageligt liv som kapitalister hvor alle er afhængige af deres services, og de egentlig bare kan læne sig tilbage og se pengene rulle ind fra hele verden.

Derudover er det overdrevet at snakke om Zero Marginal Cost som en erstatning for kapitalismen. Hvem skal bo på Manhattan og hvem skal bo i Brooklyn? KBH K og Ishøj? Alle positionelle goder må stadig fordeles kapitalistisk.

Alt i alt: Den er en god idé Rifkin har, og sandsynligvis kommer meget af det, han beskriver til at ske. Men det virker som om, at dette ene facet af fremtidens økonomi, som han beskriver, bliver strukket aaalt for langt i hans bog. Økonomien er kompleks og der opstår hele tiden nye jobs og servicebehov, som ingen kunne have forudsagt. Den udvikling, Rifkin beskriver, kan højest erstatte en del af økonomien, som vi kender den. Næppe den hele, som bogen ellers lægge rop til.