Category Archives: Videnskab

INTJ – portræt og beskrivelse

Den visionære og kritiske systemtænker, som søger forbedringer på et kvalitativt niveau.

intj-150x150 Som INTJ er din primære leveform fokuseret internt, i dit eget sind, hvor du primært forstår tingene via din intuition. Din sekundære tilstand er ekstern tænkning, med hvilken du tackler tingene rationelt og logisk.

INTJ’er lever i en verden af ​​ideer og strategisk planlægning. De værdsætter intelligens, viden og kompetence, og de har typisk høje standarder på disse områder, som de hele tiden stræber efter at opfylde. I noget mindre grad har de også disse forventninger til andre.

Da indadvendt intuition (Ni) dominerer deres personlighed, fokuserer INTJ’er mest deres energi på at observere verden omkring sig og på at generere ideer og muligheder. Deres bevidsthed er konstant aktiv med at indsamle nye oplysninger og især med at gøre sig tanker om de oplysninger, de indsamler. INTJ’er er uhyre indsigtsfulde og er normalt meget hurtige til at forstå nye ideer. Dog ligger deres primære interesse ikke i at forstå et koncept, men snarere i at anvende dette koncept på en nyttig og optimal måde i den ydre verden. I modsætning til INTP-typen, så forfølger INTJ’er ikke en ide, så langt som de overhovedet kan; deres interesse er ikke den pure akademiske forståelse. INTJ’er er i stedet drevet til at komme frem til klare og anvendelige konklusioner om idéer. Deres behov for at “lukke tingene” og få dem sat i system kræver som regel, at INTJ’er må træffe nogle foranstaltninger og på et tidspunkt sige: “Nok er nok. Nu har vi forstået essensen, og så er det i gang med anvendelsen.”

Muligheder og intuitioner

INTJ’er ser en enorm værdi i systemer samt i organisation og planlægning, og de har behov for kontrol. Denne trang kombineret med deres naturlige intelligens og indsigtsfuldhed gør INTJ’ere til fremragende ledere og forskere. En INTJ, som bliver videnskabsmand, er en gave for samfundet, fordi INTJ’er har et særligt talent for at sætte deres ideer i en logisk og nyttig relation til hinanden. Det giver andre mulighed for at se det, som de ellers normalt ikke kunne se. Ved at se verden gennem INTJ’ens særlige indadvendte intuition (Ni) får andre mulighed for at stå på skuldrene af giganter og se videre ud i verden, end de ville kunne ved egen kraft.

Det er ikke let for INTJ’er at udtrykke deres indre billeder, indsigter og abstraktioner klart. Deres indsigtsfulde abstraktion har nemlig en indre form, som gør, at INTJ’ers tanker og begreber er meget personlige, og at de ikke uden videre kan oversættes til en form, som andre kan forstå. Dog er INTJ’er som nævnt drevet til at omsætte deres ideer til en plan, et system, eller en konkret anvendelse i den ydre verden, og på den måde kan man sige, at selvom deres rene ideer ikke bliver forståelige for andre, så bliver produkterne af deres ideer – de ledelsesstrategier eller de videnskabelige teorier, som INTJ’en udtænker – som regel let forklarlige for andre. De ser skyggerne af INTJ’ens tankeproces, mens INTJ’en selv ser den lysende helhed for sit indre øje. Dog vil der være særlige tilfælde, hvor en INTJ føler, at en anden person besidder den nødvendige viden og intelligens til at fortjene respekt fra INTJ’en, og dette kan motivere dem til at forklare sig for denne udvalgte person.

En stærk leder

INTJ’er er naturlige ledere, selv om de normalt vælger at forblive i baggrunden, indtil de ser et reelt behov for at overtage styringen. Som ledere er de ganske effektive, fordi de er i stand til objektivt at se virkeligheden i en situation, og fordi de er tilpasningsdygtige nok til at ændre de ting, som ikke fungerer. De er de øverste strateger – altid klar til at scanne nye ideer og koncepter og veje dem mod den nuværende strategi, som de forfølger. De planlægger sådan, at de er klar til at håndtere alle tænkelige udfordringer.

INTJ’er bruger en masse tid inde i deres eget sind, og de kan af og til virke, som om de har meget lidt interesse i andre folks tanker eller følelser. Medmindre deres Føle-side er udviklet, kan INTJ’er have problemer med at give andre mennesker det niveau af intimitet, der er behov for. Ligeledes kan en INTJ afvise input fra andre for hurtigt og derved komme til at virke arrogant og elitær.

INTJ’er er ambitiøse, selvsikre, bevidste, langsigtede tænkere. Mange INTJ’er ender som ledere eller videnskabsmænd og gør sig godt i alt, hvad der involverer organisering og strategisk planlægning. De bryder sig ikke om rod, spild og ineffektivitet, og uklare regler kan irritere dem. De værdsætter klarhed og effektivitet, og de lægger gerne enorme mængder energi i at arbejde for deres løsninger på problemerne.

Når en INTJ er udsat for stress, så kan INTJ’en blive besat af hjernedød gentagelse, hvor de f.eks. spiser, drikker eller ryger for meget. De kan også have en tendens til at blive optagede af ligegyldige detaljer, som de normalt ikke ville hænge sig i, da de ikke er vigtige for deres overordnede mål.

INTJ’er har virkelig evnen til at udrette store ting. De har indsigt i det store billede, og de tænker naturligt langsigtet. Deres logik og ræsonnement giver dem mulighed for at opnå, hvad end de vil. INTJ’er er ofte yderst kompetente mennesker, og de vil ikke have et problem med at opfylde deres karriere- eller uddannelsesmål. På det personlige plan har en INTJ, der praktiserer tolerance og sætter kræfter ind på effektivt at kommunikere med andre, alt, hvad der skal til for at leve et rigt og givende liv.

Hvem deler du type med? Se listen over berømte INTJ’er her.

Emneord: Jungs Typer, Personlighedstyper, Jungianske Typer, Personlighedstests.

INFJ – portræt og beskrivelse

Den empatiske menneskekender med stor psykologisk indsigt.

infj-150x150 INFJ’er er blide, omsorgsfulde, komplekse og meget intuitive individer. De er kunstneriske og kreative, og de lever i en verden af ​​symbolske betydninger og skjulte muligheder. Kun én procent af befolkningen har en INFJ-personlighedstype, hvilket gør den til den mest sjældne af alle de 16 Jung-typer.

INFJ’er lægger stor vægt på at have tingene velordnede og systematisk organiseret i deres ydre verden. De lægger en masse energi i at identificere det bedste system til at få tingene gjort, og de definerer og omdefinerer konstant prioriteterne i deres liv. For INFJ’er er der noget af en konflikt mellem deres indre og ydre verdener, og det kan resultere i, at INFJ’er ikke er så organiserede, som andre J-typer har tendens til at være.

INFJ’er har stor indsigt i mennesker og situationer. Derfor er de fleste INFJ’er beskyttende over for deres indre selv, og de deler kun, hvad de vælger at dele. De er dybe og komplekse individer, der er vanskelige at forstå. INFJ’er holder ofte en del af sig selv tilbage, og de kan virke hemmelighedsfulde.

Men indeni, så er INFJ’er virkelig varme, og de er også komplekse. INFJ’er har en særlig plads i hjertet til mennesker, som de er tæt på, og som er i stand til at se INFJ’ens særlige talent, dybde og omsorg. INFJ’er bekymrer sig om folks følelser, og de forsøger at være blide og undgå at såre nogen. De er meget følsomme over for konflikter og kan ikke tolerere dem så godt. De har en tendens til at internalisere konflikter i deres kroppe og kan få helbredsproblemer og stress af dem.

Fordi INFJ’er har så stærke intuitive evner, stoler de på deres egne instinkter over alt andet. Dette kan resultere i en vis stædighed fra INFJ’en og en tendens til at ignorere andre folks meninger. De mener, at de har ret. Samtidig er INFJ’er også perfektionister, der ofte tvivler på, om de lever op til deres fulde potentiale. INFJ’er er sjældent i fuldstændig fred med sig selv – der er altid noget, de føler, at de bør forbedre. De har stærke værdisystemer og har brug for at leve deres liv i overensstemmelse med, hvad de føler er rigtigt.

INFJ’er har et naturligt plejegen og er hengivne og beskyttende. De er kærlige forældre og har som regel stærke bånd med deres sønner og døtre. De har høje forventninger til deres børn, og de opmuntrer dem til at være det bedste, de kan være. Dette kan nogle gange manifestere sig i, at INFJ’en er benhård og stædig. Men generelt er INFJ’en en hengiven og oprigtig forælder, som også besidder dyb omsorg.

På arbejdspladsen ser man som regel INFJ’er dukke op på områder, hvor de kan være kreative og udrette noget selvstændigt. INFJ’er har en naturlig affinitet for æstetik, og mange klarer sig godt i videnskaberne, hvor de kan gøre brug af deres intuition. INFJ’er kan også findes i service-orienterede erhverv. De er ikke gode til at håndtere mange små fakta på én gang eller meget detaljerede opgaver. Den slags vil INFJ’er enten undgå, eller også – hvis det ikke kan undgås – vil de gå til den anden yderlighed og blive indhyllet i og besat af detaljerne i et omfang, der gør, at INFJ’en ikke længere kan se det store billede.

INFJ’er er begavede på måder, som andre ikke er. Livet er ikke nødvendigvis let for en INFJ, men de er i besiddelse af dybe indsigter og følelser og evner at bidrage med store personlige præstationer.

Hvem deler du type med? Se listen over berømte INFJ’er her.

Emneord: Jungs Typer, Personlighedstyper, Jungianske Typer, Personlighedstests.

ENFP – portræt og beskrivelse

Den inspirerende og entusiastiske “Rasmus modsat” med hjertet på rette sted.

enfp-150x150 ENFP’er er varme, entusiastiske mennesker. De er typisk meget kvikke, og for andre, som observerer dem, så virker det, som om de har stort potentiale.

ENFP’er lever i en verden af muligheder. De kan blive meget passionerede og begejstrede for de ting, som de netop er ved at diskutere. Deres entusiasme giver dem mulighed for at inspirere og motivere andre, måske mere end hvad nogen af de andre 15 typer er i stand til. De kan tale sig ind i større og større muligheder, og entusiasmen kan bare vokse og vokse. De elsker livet og ser det som en særlig gave, og de stræber efter at få mest muligt ud af det.

ENFP’er har typisk en bred vifte af kompetencer og talenter. De er gode til de fleste ting, der interesserer dem. De elsker at arbejde projektorienteret, og udsigten til at skifte karriereretning kan give dem energi og entusiasme snarere end at fylde dem med usikkerhed, som det ville ske for særligt I—J-typerne.

For en udefrakommende kan ENFP’er nogle gange synes retningsløse og uden formål, men ENFP’er er faktisk ret konsekvente, idet de har en stærk følelse af indre værdi og signifikans, som de bærer med sig ind i ethvert projekt, som de kaster sig over.

Således har ENFP’er også brug for at føle, at de lever deres liv ”som deres sande selv”, dvs. i overensstemmelse med deres værdier og med hvad de mener er rigtigt. ENFP’er ser personlig mening i mange ting, og de stræber kontinuært efter at forene deres ydre liv, som ofte er meget kaotisk og mangefacetteret, med deres indre fornemmelse af, hvad der er rigtigt, selvom sidstnævnte ikke altid træder helt klart frem for dem selv. På grund af dette kan visse ENFP’er føle, at de hele tiden er i fare for at agere ”inautentisk”, eller at de er ved at ”miste kontakten med sig selv.”

ENFP: God til at starte projekter, mindre god til at afslutte dem

Både ENFP- og ENTP-typerne er meget bedre til at få ideer og sætte ting i gang, end de er til at afslutte projekterne. Men da ENFP’erne har en præference for følen frem for tænkning, så er ENFP’en måske den af de to typer, som skal være mest opmærksom på at sørge for at overholde sine aftaler og færdiggøre sine projekter. En ENTP kan bruge sin tænkefunktion (Ti) til at ”tage sig selv i nakken” og få arbejdet afsluttet, men for en ENFP er det tillige vigtigt, at projektet bliver ved med at være synkroniseret med deres personlige værdier og interesser. At færdiggøre projekter er således et særligt svært problemområde for ENFP’er, og hvis ikke de lærer det, så vil de aldrig opnå de store resultater i livet, som deres potentiale ellers sætter dem i stand til at opnå.

De fleste ENFP’er har store menneskefærdigheder. De er varme og interesserede i andre mennesker, og de lægger stor vægt på interpersonelle relationer. Men samtidig må man sige, at ENFP’er næsten altid har et stort behov for at blive set og holdt af. Undertiden kan ENFP’er derfor overdrive deres egne udtalelser og tiltvinge sig upassende meget opmærksomhed i sociale situationer for at tilfredsstille deres egoistiske behov for kærlighed og opmærksomhed. Men når først en ENFP har lært at balancere egne behov med andres, så er vedkommende typisk vellidt.

De brænder for det store billede – ikke for fakta og detaljer

Fordi ENFP’er lever i en verden af spændende muligheder, så har de også en tendens til at se detaljerne bag det, de beskæftiger sig med, som trivielt slid. ENFP’er har det svært i rutineprægede job, og de keder sig nemt med opgaver, som handler om at gennemgå allerede kendt stof. Således er ENFP’er også et særsyn i forælderrollen, idet mange har svært ved at opretholde en konsekvent pædagogisk attitude over for deres børn. ENFP’en kan være den strenge forælder den ene dag og barnets bedste legekammerat den anden dag, og alt i alt kan det være temmelig forvirrende for barnet.

ENFP’er er dybest set glade for tilværelsen. De kan blive ulykkelige, når tingene går dem for meget imod, eller i situationer hvor de ikke kan udøve deres store mentale fleksibilitet. Mange overvejer derfor at blive selvstændige og få friheden til at leve fuldt ud i overenstemmelse med netop deres værdier.

ENFP’er er charmerende mennesker, hvis kompetencer spænder over et bredt spektrum. De har mange evner, som de kan bruge til at realisere sig selv og dem i nærheden af sig, hvis blot de er i stand til at forblive centreret og mestre evnen til at færdiggøre deres projekter.

Hvem deler du type med? Se listen over berømte ENFP’er her.

Emneord: Jungs Typer, Personlighedstyper, Jungianske Typer, Personlighedstests.

INFP – portræt og beskrivelse

Den passionerede og drømmende idealist, som respekterer andre og giver dem plads.

infp-150x150 Som INFP er din primære leveform fokuseret internt, hvor du beskæftiger dig med ting i henhold til, hvordan du føler om dem, eller hvordan de passer ind i dit personlige værdisystem. Din sekundære tilstand er ekstern, hvor du primært tager ting ind via din intuition.

INFP’er er fokuserede på at gøre verden til et bedre sted for mennesker. Deres primære mål er at finde ud af deres egen betydning i livet. Hvad er deres formål? Hvordan kan de bedst tjene menneskeheden i deres liv? De er idealister og perfektionister, der kører sig selv hårdt i deres søgen efter at nå de mål, de har identificeret for sig selv.

INFP’er er meget intuitive omkring mennesker. De er stærkt afhængige af deres intuition til at vejlede sig, og de bruger deres opdagelser til konstant at søge efter værdi i livet. De er på en kontinuerlig mission for at finde sandhed og meningen i tilværelsen. Hvert møde og hvert stykke viden bliver sigtet gennem INFP’ens værdisystem og vurderes for at se, om det har nogen muligheder for at hjælpe INFP’en med at definere eller forfine sin egen vej i livet. Målet for enden af ​​stien er altid det samme – det er, at INFP’en er drevet til at hjælpe mennesker og gøre verden til et bedre sted.

INFP’er er generelt eftertænksomme og hensynsfulde, og de er også gode til at lytte. Selv om de kan være reserverede og have svært ved at udtrykke følelser, har de en meget dyb omsorg og er virkelig interesserede i at forstå andre mennesker. Denne oprigtighed registreres af andre, hvilket gør INFP’en til en værdsat ven og fortrolig. En INFP kan være ganske varm i selskab med folk, som han eller hun kender godt.

INFP’er kan ikke lide konflikter og vil gå meget langt for at undgå dem. Hvis de skal se en konflikt i øjnene, vil de altid nærme sig den fra deres følelsers perspektiv. I konfliktsituationer kan INFP’er undertiden lægge meget lidt vægt på, hvem der har ret, og hvem der tager fejl. De fokuserer i stedet på, hvad konflikten får dem til at føle, og ikke på hvorvidt de rent faktisk har ret. De ønsker ikke at føle sig dårligt tilpas. Dette træk hos dem kan undertiden synes irrationelt og ulogisk i konfliktsituationer. Men på den anden side gør det INFP’er til gode mæglere, og de er typisk gode til at løse andre folks konflikter, fordi de intuitivt forstår folks perspektiver og følelser og oprigtigt ønsker at hjælpe dem.

INFP’er har meget høje standarder og er perfektionister. Derfor er de som regel hårde ved sig selv og sætter deres lys under en skæppe. INFP’er kan have problemer med at arbejde på et projekt i en gruppe, fordi deres standarder sandsynligvis vil være højere end andre gruppemedlemmers. Der må en INFP arbejde på at balancere sine høje idealer med kravene, som opstår i forbindelse med dag-til-dag-arbejde. Uden at løse denne konflikt vil de aldrig være tilfredse med sig selv, og de kan blive forvirrede og lammede over, hvad de skal gøre med deres liv.

INFP’er er ofte talentfulde forfattere. Det kan være akavet og ubehageligt for dem at udtrykke sig verbalt, men de har en fantastisk evne til at definere og udtrykke hvad de føler på papir. INFP’er optræder også ofte i social- og service-erhverv, såsom terapi eller undervisning. De er bedst i situationer, hvor de arbejder for almenvellet, og hvor de ikke behøver at bruge hård logik.

Hvem deler du type med? Se listen over berømte INFP’er her.

Emneord: Jungs Typer, Personlighedstyper, Jungianske Typer, Personlighedstests.

ENFJ – portræt og beskrivelse

Den givende mentor og coach, der får andre til at føle sig godt tilpas og leder fællesskabet frem mod nye mål og værdier.

enfj-150x150 ENFJ’er er fokuserede på mennesker. De lever i en verden af ​​menneskelige muligheder. Mere end nogen anden type, så har ENFJ’er fremragende færdigheder, hvad angår mennesker. De forstår og bekymrer sig om mennesker, og de har et særligt talent for at få det bedste frem i andre. ENFJ’ers hovedinteresse i livet er at give kærlighed, støtte og positive oplevelser til andre mennesker. De er fokuserede på at forstå, støtte og opmuntre andre. De får ting til at ske for folk, og de får personlig tilfredsstillelse af at hjælpe andre.

ENFJ’ers evner til at omgås folk er så usædvanlige, at de kan få folk til at gøre, præcis hvad ENFJ’en vil. De kommer ind under huden på folk, og de får de reaktioner, de søger fra andre. ENFJ’ers motiver er normalt uselviske, men ENFJ’er, der har udviklet sig mindre end ideelt, har været kendt for at bruge deres magt over mennesker til at manipulere dem.

ENFJ’er er så eksternt fokuserede, at det er særligt vigtigt for dem at tilbringe tid alene. Det kan være svært for nogle ENFJ’er at tage sig tid til at være alene, fordi de har tendens til at få mørke tanker, når de er alene. Derfor kan ENFJ’er nogle gange undgå at være alene og i stedet fylde deres liv med aktiviteter, der involverer andre mennesker. ENFJ’er har en tendens til at definere deres livs retning og deres egne prioriteter i henhold til andre folks behov. Somme tider er de ikke så opmærksomme på deres egne behov. Det er naturligt, at denne personlighedstype vil have tendens til at placere andres behov over sine egne, men ENFJ’er bør prøve at være opmærksomme på deres egne behov, således at de ikke ofrer sig selv i deres bestræbelser på at hjælpe andre.

ENFJ’er er på mange måder ekspressive og åbne, men de er mere fokuserede på at være lydhøre og støttende for andre end på at brage igennem med deres egne meninger. Når man står med en konflikt mellem selv at føre sig frem og så at lytte til en anden persons behov, så er de mere tilbøjelige til at lytte til den andens behov.

En ENFJ kan føle sig ensom, selv når han er omgivet af mennesker. Denne følelse af ensomhed kan blive forværret af hans tendens til ikke at afsløre sine sande holdninger, men i stedet altid være på udkig efter hvad andre nu har brug for.

Folk elsker ENFJ’er. De er sjove at være sammen med, og de forstår og elsker andre mennesker. ENFJ’er udstråler normalt en masse selvtillid og har en stor evne til at gøre mange forskellige ting. De er generelt kvikke, fulde af potentiale, energiske og tempofyldte. ENFJ’er kan godt lide, at ting er organiserede, og de arbejder hårdt på at fastholde struktur og på at komme af med tvetydighed.

På arbejdspladsen gør ENFJ’er sig godt i stillinger, hvor de beskæftiger sig med mennesker. De er naturligt hjemme i sociale udvalg, HR og hvad som helst, der har at gøre med mennesker. Deres uhyggelige evne til at forstå folk og sige lige, hvad der skal siges for at gøre dem glade, gør dem også gode til rådgivning. De nyder at være i centrum for opmærksomheden, og de gør meget godt i situationer, hvor de kan inspirere og motivere andre, såsom undervisning.

Generelt er ENFJ’er charmerende, varme, venlige, kreative og mangfoldige individer med et rigt udviklet indblik i, hvad der får andre mennesker til at tikke. Denne særlige evne til at se vækstpotentialet i andre kombineret med et ægte drive til at hjælpe folk gør ENFJ’en til et virkelig værdsat individ. Så givende og omsorgsfulde som ENFJ’er er, skal de huske at værdsætte deres egne behov såvel som andres behov.

Hvem deler du type med? Se listen over berømte ENFJ’er her.

Emneord: Jungs Typer, Personlighedstyper, Jungianske Typer, Personlighedstests.

Guide til MBTI / JTI / Jungs Typelære

Hvad betyder bogstaverne?

E eller I: Hvor kommer din energi fra?

I betyder ”Introvert”
Introverte mennesker får deres energi fra at være alene i stilhed. De har svært ved afbrydelser. De føler sig mere stimulerede til at være sociale og sammen med andre, efter de har haft lange stunder for sig selv.

E betyder ”Ekstrovert”
Ekstroverte mennesker får deres energi af at være sammen med andre og ”tænke højt ud i rummet.” De føler sig mere stimulerede til at samle deres tanker og arbejde igennem, efter de har været sociale.

S eller N: Hvilke typer informationer kan du bedst lide at arbejde med?

N betyder ”iNtuitiv”
Intuitive typer elsker at arbejde med teorier og muligheder – det, der kunne være, men som ikke er. Intuitive typer hopper rundt fra ting til ting, og fra emne til emne, som en astronom med et teleskop. N-typer er i reglen meget glade for abstraktion og kan nogle gange sidde og diskutere en ting med stor entusiasme. S-typer synes nogle gange, at N typer burde teoretisere mindre og gøre mere.

S betyder ”Sansende”
S-typer elsker at arbejde med sikre fakta og detaljer. Hvis N-typer er drømmende, er S-typer realistiske. De ved, hvad der er muligt, og hvordan man gør det. S-typer kan lide diskussioner med et klart afgrænset emnefokus og bryder sig ikke op at hoppe fra mulighed til mulighed – de foretrækker planer og handling, som man ved kan blive til noget i den virkelige verden.

F eller T: Hvordan træffer du beslutninger?

T betyder ”Tænkende”
Tænke-typer træffer beslutninger på baggrund af upersonlig logik. De lægger vægt på objektive informationer og parametre og kan af og til opleves som kolde og logiske af Føle-typer. Tænke-typer anvender ofte logik som deres rettesnor, når de argumenterer. T-typer lader sig styre af hovedet.

F betyder ”Følende”
F-typer træffer beslutninger på baggrund af deres personlige værdier og opfattelser. De er fuldt ud i stand til at anvende logik, når opgaven kræver det, men deres egentlige beslutningsgrundlag ligger i værdiernes verden. På trods af navnet er føletyper ikke direkte styret af deres følelser, men snarere af deres personlige værdier og sentimenter. F-typer lader sig føre af hjertet.

J eller P: Hvordan er din livsstil?

J betyder “Vurderende”
(J kommer fra det engelske “Judging”). J-typer holder af struktur og faste planer, og de er ofte gode til at sætte ydre opgaver i system. Når man står over for en stor opgave eller et stort projekt, kan det være stressende for J-typer ikke at vide, hvem der skal gøre hvad hvornår, eller hvad det næste punkt på dagsordenen er.

P betyder “oPfattende”
P-typer foretrækker at leve deres liv tilbagelænet, spontant og fleksibelt. P-typer er ofte gode til at improvisere og til at tage tingene, som de kommer. Når en beslutning skal træffes, kan en P-type føle, at det er kvælende at skulle lægge sig fast på en given løsning, så længe muligheden for at “vente og se hvad der sker” stadig er til stede.

Buddhist Ideas Explained

You can’t, beyond a few basic things, say that *all* Buddhists believe something, since Buddhism is like all of philosophy reinvented in its own image. There are sooo many Buddhist philosophers; Nagarjuna is just the greatest one. And Nagarjuna is very important to all Buddhists except for the ones in India/Sri Lanka and some of Cambodia.

*On top of that* you have religious Buddhism and philosophical Buddhism. Supposedly, the Buddha made fun of his followers for supposing that he was immortal, but then you get other sources saying that he was uniquely divine. I guess you rarely start anything spiritual in premodern times without being deified at least a bit. Even Nagarjuna was deified as being able to speak with snake-gods, and he is pretty rational.

Karma — In Hinduism, karma is like a cosmic accountancy system, governing the cycle of birth and death. This is what most We11sterners mean when they refer to karma. Some Buddhist texts are like this too, but in Buddhism, there is no caste system. Often, when the Buddha talks about karma, he means something more akin to “activity” or “causation.” Not in the sense of Western / Aristotelian ideas, but more like a descriptor of why the world (as he sees it) becomes more and more uneven or differentiated. Karma is not so much specific actions, which give you plus and minus points, as in Hinduism, but more like accumulated causation up to this point (to pre-Nagarjuna Buddhists). So, for example, for a European girl to have blond hair, there would have to be a massive accumulation of prior karma in the universe (big bang, apes, humans, Northern Europeans, etc.) that come together to determine that. It’s like a huge backlog of causation, to which you can add your own little speck. Because everything you do (and even think) has some kind of karma as well, adding to the molehill.

This is roughly what the Buddha taught. In religious Buddhism this then becomes construed to something more like what Hinduism was; — if you do the “good” things you will get a good “result” and have an easier time reaching nirvana. But the Buddha denied this, as did several famous pre-Nagarjuna monks. It was more of a folk belief.

Nagarjuna, of course, doesn’t need karma. He does not deny or affirm it; it’s is just empty of self-existed, co-caused by the universe and the universe co-caused by it..

Reincarnation — Depends on the branch and on philosophical/religious
Buddhism. People often ask: “If there’s no self in Buddhism, what is
reborn?” To pre-Nagarjuna (philosophical) Buddhists, what’s “reborn”
is actually the karma of the things you did — your little specks of
causation you added to the molehill, even though “you” are not there
anymore. A good pointer against the religious belief that you are
somehow reborn as something higher or closer to nirvana is the
Buddha’s own assertion that he was not immortal and would not be
reborn. But people believe what they will — a Thai Buddhist once told
me, that the most virtuous things to be reborn as in his order were:
1 Man
2 White elephant
3 Woman

XD

Though Chinese/Japanese Buddhism was hugely influenced by Nagarjuna,
they tend to downplay, or even be ignorant, of it. In some ways, those
branches go back to Buddha too. But they have a wordy disposition
where many of their masters write completely upfront that rebirth is
to be understood somewhat like a log consumed by flame still leaving
ashes – Dogen Zenji (Japanese guy) says burned logs don’t go back to
being logs again XD But I think even in China and Japan, the monks
don’t really rush to correct people in need of consoling fantasies of
literal rebirth.

Morality — Many Buddhists have some kind of morality. Compassion,
don’t hurt people, don’t cheat and lie, mmmkay. However, the Buddha
does not say that these are inherent truths about the universe. He is
actually pretty good on the is/ought on this point, even though Indian
thinkers don’t really think that kind of distinction makes sense. So
he says that it is only those *who wish to end the suffering that he
is speaking of* that should embark on that morality.
So the Buddha did postulate a certain morality. It was pretty fixed
and it was the intention that mattered (like Kant). But unlike Kant,
the Buddha also varied his own conduct depending on who heard his
sermons so maybe he broke his own precepts a bit XD
At any rate, the morality part has been overturned by many (but not
all) later Buddhists (even pre-Nagarjunists). There is a strong
tradition in Buddhism of “doing good brings no rewards”; “doing good
has no intrinsic value.” Some Buddhists (especially Indians) still
stick very closely to fixed precepts, but most don’t. Like the Dalai
Lama eating meat, or the zen masters beating up their own students.
Because fixed precepts don’t square so well with increased awareness
and the “mindfulness” you get in meditation, which is the *real* point
of Buddhism.

Meditation — This is where it’s at. Anyone can meditate and Buddhists
didn’t invent meditation. They were, however, the first ones (I think)
to say that everyone (who wished to cure the ills that the Buddha was
speaking of) should meditate and that meditation was kind of the point
of the whole thing. A lot of the other beliefs are just there to
support and mix with meditation. So, you don’t have to meditate, but
on the other hand, you can never understand the Buddhist teachings
fully if you don’t. There’s a realm of “intuitive knowledge,”
sometimes called the “dharma eye” because it’s unlike any other kind
of mental activity. It has nothing specific to do with Buddhism.
Hindus, Christians, Muslims etc. have such experiences too when they
meditate or engage in meditation-like behaviors. But Buddhism is
probably the only “religion” that takes the gist of these states and
builds the majority of its philosophy around that.

Enlightenment — The Buddha was enlightened in meditation, he saw the
truth about the universe with the “dharma eye” and saw that it was
seeing this truth (“we’re all oooooneeee”) could liberate people from
“suffering.” By suffering we mean something more like the fact that
phenomenal existence is imperfect and conditioned and therefore bound
to cause dissatisfaction because we could easily imagine the imperfect
to be perfect and we get attached to the idea of wanted the phenomenal
to be perfect. To experience enlightenment is not only to see how it’s
all oooooneeee, but also to see how that order is really perfect just
as it is (so there is a ceasing of wanting and attachments). That is
why I said that in Indian philosophy, Is/ought does not make much
sense – is/seeming would make better sense where seeming is phenomenal
existence and is is nirvana.

So nirvana is not some “place” like heaven and paradise; it’s just a
glimpse, perhaps only a second-long glimpse, of the “true state of the
universe,” glimpsed through the dharma eye. And since the mental
contents of this faculty are inexpressible, they cannot form
scientific claims that conflict with scientific experiments, etc. —
all they can do is argue with scientists about what is the “is” and
what is the “seeming” on the is/seeming divide. Is it the vision of
nirvana that’s the greater truth and phenomena that are lesser, or is
nirvana a hallucination with phenomena being the truth. Some Chinese
Buddhists (Hua Yen) actually made a whole branch in the middle ages,
arguing that each truth — the spiritual and the phenomenal — were
equally important.

Oh yeah, and some Buddhist branches, such as Soto Zen, don’t regard
enlightenment as important at all. Such experiences such create a
series of new attachments, because people dream themselves back to the
moment of their “vision” instead of focusing on their meditation.
That’s where the Zen teacher breaks out the stick and hits the pupil
for not paying attention to the now 😀

“No self” claim — It means several things: It means that you don’t
have an immortal soul, as in Hinduism or some Christian theology, for
example. It also means that no part of the brain is the “self,” like
Hume also says. If you _really_ examine your mental life without
preconceptions, you just experience a bundle of thoughts, feelings,
memories, fears, etc. – the “self” is a conventional belief that is
found not to have a direct, empirical basis in the faculties of
introspection.
“Life is suffering” claim — As said above. Suffering (dhukka) is more
like imagining/expecting the conditioned phenomena of existence to be
perfect when they can’t be: “Why am I not younger/smarter/richer/more
beautiful?” To stop this, the Buddha says that “the way” is to
meditate etc. as already mentioned. But it could be debated whether he
allows for there being other ways. Certainly, original Buddhism did
allow for people to keep their original religions and be Buddhist too.

Idealist/solipsism philosophy — Only Yogacara is solipsist/idealist.
The Buddha is actually something of an empiricist where it’s the
(inherently unstable) physical entities that come together to create
the faculties of consciousness. He is not a materialist/physicalist,
but acknowledges that there’d be no consciousness without the physical
prerequisites. And he *also* hinted that reality, as we perceive it,
is co-created by the mind (although understandably, he did not exactly
say how).

Rejection of the world — the
earliest Buddhism, they sometimes had morbid practices like meditating
in graveyards, not having children, and giving up all possessions.
This was to avoid attachments to imperfect phenomena and only meditate
and think of that. But Buddha himself rejected asceticism, as do many
modern Buddhists; they say that asceticism is just as much as bias as
indulgence, so let go of both!

Økologisk mad

Videnskabeligt er der lavet utallige undersøgelser af både de helbredsmæssige og økologiske effekter af økologisk mad. Disse er så opsummeret i videnskabelige meta analyser, som jeg omtaler i min bog. Simpelt sagt opsummerer en meta analyse hvert eneste videnskabelige studie som et enkelt datapunkt. Disse metaanalyser siger, at økologisk mad IKKE er sundere end ikke-økologisk. I øvrigt er der lige så mange naturlige pesticider i en enkelt kop kaffe, som der er kunstige pesticider i al den ikke-økologiske mad, man kan spise på et år. Undersøgelserne siger også, at økologisk jordbrug på nogle områder er værre for lokalområdet men på andre er bedre, og sammenlagt er de bedre per arealenhed. Imidlertid kræver økologisk jordbrug gennemsnitligt 25% mere jord per produlktionsenhed, og når man regner dette med, skifter konklusionen. Hvis alt jordbrug var økologisk, skulle vi bruge yderligere landbrugsarealer svarende til syv gange hele Franrigs areal. Vi skulle med andre ord ødelægge enorme frie naturarealer, og derfor styrer jeg altid uden om økologisk mad. Vedrørende stigende kræftsygdomme er dette også undersøgt, og faktisk er de faldet per aldersgruppe. Grunden til, at de er steget overordnet er, at vi heldigvis bliver ældre. Autoimmune sygdomme er steget, fordi vi får for få pesticider og for få infektioner, hvorfor vort underbelaetede immunoforsvar angriber andre ting. Flere pesticider ville faktisk være sundere, og i øvrigt ville selv mere radioaktivitet ifølge meta studier være sundere.